Alkohol er ikke sundt for noget eller nogen – og der er ingen sikker nedre grænse.
Til gengæld kan det i forskellige doser og situationer være rart, afslappende, velsmagende mv. I hvert fald for den, der indtager det.
Men sundt er det altså ikke. Det har vi ellers hidtil troet; at alkohol i små doser kunne være sundt.
Men nu viser nyeste forskning, at det ikke er tilfældet. Og at alkohol er meget mere usundt, end tidligere antaget.
Senest har et stort britisk studie af mere end 25.000 voksne vist, at alkohol påvirker hjernen negativt, og at der ikke er nogen sikker nedre grænse for alkoholindtaget (Topiwala et al., 2022).
Første gang jeg hørte om hjerneskader som følge af alkohol-indtag var i 2008. Jeg var på ”Barnet og Rusen konference” i Norge. Konferencens sidste oplæg handlede om netop dette. Og siden har jeg ikke været den samme. Det ændrede hele min måde at forstå og arbejde med alkoholproblemer på. Ikke mindst i et relationelt perspektiv. Og jeg har siden forsøgt at dele den viden med alle, der gad at høre om det.
At alkohol gav hjerneskader, var jo ikke i sig selv nyt. Men oplægget handlede om hvilke hjernecentre, der især blev påvirket, og hvilke konkrete konsekvenser, det havde. Især det sidste fik min opmærksomhed. Mere om det om lidt.
For i virkeligheden har vi længe vidst, at et stort alkohol-indtag er direkte relateret til skader på hjernen, herunder reduceret hjerne-volumen (f.eks. Pfefferbaum et al., 1992; Yücel et al., 2007, Mackey et al., 2019).
Man har imidlertid tidligere antaget, at et mindre alkoholindtag ikke var skadeligt og endda kunne være sundt, i hvert fald rødvin pga indholdet af polyphenol (Grønbæk et al., 1995). Senere forskning antager dog, at den positive relation mellem vin og sundhed, i højere grad skyldes at dem, der drikker vin, har højere uddannelse og socioøkonomisk status (Mortensen et al., 2001).
Men nu viser det nye britiske studie; at ethvert alkoholindtag, uanset mængde og form på alkohol (øl, vin, spiritus), er relateret til forringet hjerne-sundhed, i form af mindre grå substans i stort set alle hjerneområder, og faktisk også hvid substans. Det gælder også, når man tager højde for andre faktorers indflydelse (f.eks. rygning).
Samtidig fandt man, at højere blodtryk og BMI øgede den negative sammenhæng, ligesom binge-drikning (det at drikke mange genstande på én gang).
De hjernemæssige konsekvenser angår især følgende funktionsområder – læg mærke til, at det er ret betydningsfulde og afgørende funktioner:
– Styring i det kognitive system
o Reduceret mental fleksibilitet
o Reduceret problemløsning
o Stereotyp og konkret tænkning
o Reduceret evne til at sortere og bearbejde sansestimuli
o Selektiv hukommelse
o Reduceret realitetssans, herunder benægtelse
o Reduceret evne til selverkendelse; at se sig selv i det rette lys, at erkende
sine problemer
o Reduceret fejlerkendelse og -justering
– Styring og regulering af følelser og handling
o Nedsat dømmekraft og planlægningsevne
o Impulsiv adfærd
o Reduceret affektregulering: følelser opleves stærkt og kan være svære at
regulere. Det kan være irritabilitet og/eller eksplosive vredesudbrud, samt
ked-af-det-hed
o Manglende initiativ og engagement
o Reduceret empati, herunder reduceret mentalisering og manglende sociale
fornemmelser
De nævnte hjerne-skader optræder i forskellig grad, direkte relateret til mængde, men også til, hvornår alkoholindtag er begyndt, hvor mange år det har varet, andre individuelle sårbarheder (f.eks. blodtryk, BMI og binge-drikning) og tilstedeværelsen af andre belastende faktorer (f.eks. blodtryk, BMI og binge-drikning).
De har jo selvsagt betydning for en lang række af vores vigtige funktioner som mennesker. Men måske især vores evne til selv at se alkohol-problemet, til at erkende AT det er et problem, at der er behov for forandring, og til at finde gode løsninger på det. Dertil kommer store konsekvenser i vores nære relationer. Især den reducerede empati, nærvær og affektregulering samt det reducerede potentiale for at erkende problemer og skabe forandring, som har store konsekvenser for familie, parforhold og forældrekompetencer.
Vi ved også, at hjerner kan restituere. Så de nævnte hjerneskader er ikke nødvendigvis varige. I hvilken grad hjernen kan restituere og genoprette de nævnte skader, er dog endnu ukendt, især når det kommer til moderat alkoholindtag (tidligere studier er udført på stort alkoholindtag). Men det kan tage op til flere år, afhængig af skaden og hjernens sårbarhed. Dertil kommer, at det kræver afholdenhed mens hjernen arbejder, og en vis grad af ro og tryghed til arbejdet.
Alkohol er relateret til reduceret sundhed
Udover at hjernen påvirkes, er alkohol også på anden vis forbundet til reduceret sundhed (Lindgaard, 2011; 2012).
Vi har længe vidst, at alkohol er et giftstof, der forårsager mere end fem gange større sygdomsbelastning end f.eks. diabetes og astma. Vi ved også, at det er relateret til en lang række sygdomme, direkte eller som en medvirkende årsag:
– Neurologiske tilstande (epilepsi og demens)
– Mave-tarm sygdomme
– Stofskifte- og kirtelsygdomme (diabetes)
– Kræftsygdomme (mund/svælg, spiserør, strube, lever, endetarm, brystkræft mv.)
– Hjertekarsygdomme (forhøjet blodtryk, apopleksi mv.)
– Immundefekter
– Lungesygdomme
– Muskel- og skeletsygdomme (osteoporose)
– Fosterskader og nedsat fertilitet
Følgende sygdomme/hændelser ville kunne reduceres med den angivne procent, hvis vi holdt op med at drikke alkohol:
– Levercirrose (skrumpelever) 63%
– Hjerneblødning 26%
– Kræft i mund/svælg 41%
– Kræft i spiserør 46%
– Andre kræftformer 11%
I forhold til kræftrisikoen relateret til alkohol, hvor der er syv typer direkte relateret til alkohol, er risikoen uafhængig af alkoholmængden. Der er ingen nedre sikker grænse for alkoholindtag. For kvinder stiger især risikoen for brystkræft betragteligt.
Derudover kan alkohol relateres til vold, kriminalitet, ulykker og andres dødsfald. Dertil ser vi en sammenhæng mellem alkoholforbrug og risikoen for skadestuebesøg, ligesom alkohol er involveret ved 25% af alle trafikulykker med dødelig udgang og ved hver sjette ulykke med personbeskadigelse.
Følgende hændelser ville kunne reduceres med den angivne procent, hvis vi holdt op med at drikke alkohol:
– Drab 41%
– Selvmord og vold 32%
– Motorcykelulykker 45%
– Ulykker 32%
Dertil kommer en lang række psykiske følger:
– Søvnforstyrrelser
– Koncentrations- og hukommelsesproblemer
– Kontroltab (vrede, gråd)
– Stress
– Angst, depression, selvmordsadfærd
– Forsømmelser fra arbejde/sygemeldinger
Ofte ledsages problematisk alkoholbrug af psykiske lidelser. Op imod halvdelen har psykiatriske diagnoser som angst og depression, ligesom selvmord er op til otte gange hyppigere end i resten af befolkningen. Det kan ikke med sikkerhed afgøres, hvad der kom først; de psykiske problemer eller alkohol. Nogle gange kan alkohol være en slags fejl-medicinering på et underliggende psykisk problem.
Hvad skal vi bruge viden til?
Hvad skal vi så bruge den viden til?
Tja, vi skal bruge den til at tage bevidste valg i forhold til alkohol. Personligt, professionelt og i et samfundsmæssigt perspektiv.
Der er mange faktorer, der påvirker vores sundhed negativt. Men at alkohol reducerer hjernen, som forskning viser, er i hvert fald en viden, jeg helt personligt vil bruge. Især fordi jeg i mit daglige virke har rigtig meget brug for at være analytisk skarp og høj-empatisk, og de evner vil jeg gerne passe rigtig godt på.
Derudover giver det vigtig viden til os, der arbejder med mennesker, hvor alkohol er blevet et problem. Til at forstå deres hjerner, deres begrænsninger og deres valg. Sådan at vi empatisk kan møde dem, hvor de er, men samtidig ”låne dem” nogle af vores analytiske evner og mer-viden.
Endelig er det super vigtig viden i forhold til en dybere indsigt i betingelserne for familie og børn. Mere om det i en kommende artikel.
Vil du læse mere:
Topiwala, A., Ebmaier, K.P., Maullin-Sapey, T., Nichols, T.E. 2022. Alcohol consumption and MRI markers of brain structure and function: Cohort study of 25,378 UK Biobank participants. NeuroImage: Clinical. Doi.org/10.1016/j.nicl.2022.10306 https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2213158222001310
Groenbaek, M., Deis, A., Sorensen, T.)., Becker, U., Schnohr, P., Jensen, G. 1995. Mortality associated with moderate intakes of wine, beer, or spirits. MBJ 310 (6988), 1165-1169.
Lindgaard, H. 2011. Afhængighed og relationer – de afhængiges perspektiv. Aarhus Universitet/CRF.
Lindgaard, H. 2012. Familier med alkoholproblemer – Et litteraturstudium af forskellige tilgange til behandling af familier med alkoholproblemer. Kbh. Sundhedsstyrelsen.
Mackey, S. et al. 2019. Mega-analysis of gray matter volume in substance dependence: general and substance-specific regional effects. Am. J. Psychiatry, 176(2), 119-128.
Mortensen, E.I., Jensen, H.H., Sanders, S.A., Reinish, J.M. 2001. Better psychological functioning and higher social status may largely explain the apparent health benefits of wine: a study of wine and beer drinking in young Danish adults. Arch. Intern.Med. 161(15), 1844-1848.
Pfefferbaum, A. et al. 1992. Brain gray and white matter volume loss accelerates with aging in chronic alcoholics: a quantitative MRI study. Alcohol. Clin. Exp. Res. 16(6), 1078-1089.
Yücel et al. 2007. Understanding drug addiction: a neuropsychological perspective. Australian and New Zealand Journal of Psychiatry, 41, 957-968.