Havde glæden af at være opponent på denne PhD-afhandling i Kristiansand/Norge.
Bente Birkeland (2019). Life situation when your partner has substance use problems: Quality of life and everyday experiences. University of Agder, Faculty of Health and Sport Sciences.
Bente Birkeland har forsket i og skrevet om de mange, der har ”valgt” at leve et liv med, som elsker, eller har elsket, og som har børn med et menneske med misbrugsproblemer. Denne helt særlige relation, hvor noget tredje, ”misbrugsproblemet” påvirker, styrer og kontrollerer relationen og deres liv. Som ofte bringer uforudsigelighed, kaos, uro, usikkerhed, utryghed, mistillid, håbløshed, angst, sorg, vrede, skam, skyld og så meget mere med sig ind i relationen og i familien.
Hvis vi skal blive bedre til at hjælpe familier med misbrugsproblemer, så kræver det viden om og empatisk indsigt i det komplekse og tabuiserede felt, de befinder sig i.
Her er Birkelands afhandling et yderst vigtigt bidrag til et i øvrigt meget tyndt videns-felt. Hvor partner ofte er overset og misforstået i misbrugssammenhænge. Og hvor der slet ikke er fokus og viden nok om, hvor slidsomt det kan være for partner, og hvor store konsekvenser, det kan have på alle områder af livet, ikke mindst for børnene. Hvor partner ofte er mindst lige så slidt som den med misbrugsproblemer, til tider endda mere.
Birkeland undersøgte konsekvenserne af misbrugsproblemer for kærlighedspartners livskvalitet og hverdagsliv. I den forbindelse fandt hun også vigtig viden om konsekvenserne for forældre-rollen.
Hun fandt, at misbrugsproblemerne havde betydelige konsekvenser for partners hverdagsliv. De beskrev det som ”Being stuck on an unsafe and unpredictable rollercoaster”; de følte sig afhængige og styret af misbrugers op-og-ned-ture, de følte sig utrygge, og at uforudsigeligheden var belastende og situationen svær at komme ud af.
De følte sig alene og ensomme i ansvaret for familien, og beskrev, hvordan de følte sig belastet af manglende tryghed i familien. De kunne opleve at blive manipuleret, ydmyget, udsat for trusler om eller vold fra deres partner. I stedet for at have en partner som co-forælder, med hjælp og støtte, oplevede flere i stedet den ekstra byrde at måtte beskytte børnene mod følelsesmæssige eller fysiske overgreb forårsaget af den anden (misbrugende) forælder.
De deltagende partnere beskrev overvældende dilemmaer, især i forhold til at balancere børnenes behov for at kunne forstå deres livs-situation, samtidig med at de må beskyttes mod at blive alt for involveret. Fraskilte partnere havde også svære dilemmaer i forbindelse med børnenes samvær med den misbrugende forælder. Så selvom de tilsyneladende havde ”adskilt” sig fra den misbrugende partner, havde de stadig, måske endda større bekymringer og udfordringer i forhold til at sikre deres børns tryghed og trivsel.
Selv om flere af de deltagende partnere umiddelbart fremstod stærke og velfungerende, følte de sig stadig sårbare og udfordrede. Samlet oplevede partnerne en generelt nedsat sundhedstilstand, herunder stress, fysisk smerte, vægttab, og forskellige følelsesmæssige udfordringer såsom søvnbesvær, koncentrationsproblemer, depression og angst.
Partnerne beskrev også et liv uden håb og mening. Mange beskrev, hvordan de over tid, bid for bid, havde opgivet håbet om forandring, gentagne gange havde set det mislykkes, med utallige op-og-nedture og en tilsyneladende ”evig” angst for tilbagefald. Nogle beskrev, hvordan de først da de nåede ”bunden”, og indså, at de ikke kunne skabe den nødvendige forandring i misbrugs-situationen, blev i stand til at skabe forandring i eget liv, ved at tage vare på sig selv og fysisk bryde med den misbrugende partner.
Det at få afstand til misbrugsproblemerne syntes at være essentielt for at kunne forbedre sin livssituation. Det kan være i måden misbrugsproblemerne takles på, eller ved at blive skilt. Og selv der er disse partnere en sårbar og udfordret gruppe.
For at kunne takle de massive belastninger og dilemmaer, de står i, ikke mindst som forælder, har partner brug for støtte og hjælp. Samtidig finder de det vanskeligt at bede om og modtage hjælp, fordi de er bange for at blive stigmatiseret.
Samlet set har vi brug for fortsat udvikling af samt formidling af viden om misbrugsproblemer i familier, og konsekvenserne for især partner, forældreskab og børn.
Dernæst har vi brug for kompetencer og ressourcer til at hjælpe familierne; både hver for sig og sammen, fordi det hænger sammen, også når det ikke gør længere!
Det betyder specifikt, bl.a. at:
- Vi må have større fokus på partner til misbrugere, ikke mindst deres vigtige forældrerolle.
- Vi må blive bedre til at inddrage partner i behandlingen, og i opfølgningen af misbrug.
- Vi må blive bedre til at opdage og hjælpe familier med misbrug, bagom stigma og tabu.
- Vi må blive bedre til en tidlig indsats. Sådan at partner måske stadig har ressourcer, håb og mening i behold.
- Hjælp til partner og børn på lige fod med misbruger må ind i dansk lovgivning, og fokus på de særlige opgaver relateret til partner og børn må ind i norsk lovgivning (hvor man allerede har lov om, at alle pårørende til misbrugere skal tilbydes hjælp).
- Fokus på partner og forældreskab må inkluderes i vores Nationale Guidelines.
Danmark har et pænt stykke vej at gå, Norge er godt på vej!