Vi forældre har faktisk langt større indflydelse på vores børns alkoholbrug, end de fleste måske ved. Men vi skal sætte ind langt tidligere og med et meget bredere og dybere fokus. Og vi skal turde! At træde i karakter! Også som samfund!
På Den Nationale Alkoholkonference 2020 blev den islandske model for forebyggelse af børn og unges alkohol- og stofbrug præsenteret. Der er masser af evidens, viden og erfaring. Faktisk har vi haft det længe, meget længe! Den islandske model er blevet en succes, ikke kun i Island. Hvad med Danmark? Tør vi? Vi har rekorder i størst alkohol og stofbrug blandt unge. Men vi er også et land med stolte traditioner for ”frihed” og ”selvbestemmelse”. Hænger det mon sammen? Og er det egentlig sundt? Eller overhovedet særlig smart, når det handler om alkohol? Og børn og unge?
Tilbage i 1995 arbejdede jeg på et forskningsprojekt sammen med Knud-Erik Sabroe på Center for Rusmiddelforskning. Det handlede om børn og unges forhold til alkohol, og på hvilken måde vi bedst kunne forebygge problematisk alkoholbrug blandt børn og unge.
Forskningen var særegen fordi den tog udgangspunkt i aldersgruppen fra 6 til 16 år, og dermed også inddrog de mindre børn, som ellers ikke typisk inddrages i undersøgelser af alkoholadfærd.
Forskningen kunne inddeles i følgende undertemaer:
- Børns kendskab til alkoholbegrebet
- Børn og unges kendskab til sociale normer for alkoholbrug og til konsekvenser af alkoholbrug
- Børn og unges kendskab til voksnes motiver for at drikke alkohol
- Hvorfra har børn og unge deres viden om alkohol og alkoholbrug?
- Børnene og de unges egne erfaringer med alkohol, debut og videre udvikling
- Børn og unges holdninger til alkohol
- Faktorer, der har indflydelse på børn og unges alkoholerfaringer og brug.
Vi fandt bl.a., at børn kopierer den alkoholadfærd, de oplever deres forældre har. Og at det ikke nødvendigvis afspejler forældrenes faktiske alkoholadfærd, eller hvad forældrene selv oplever.
Vi fandt også, at børn fra 6-10 års-alderen har overvejende negative oplevelser og forventninger til eget alkoholbrug. De bryder sig ikke om voksne, der drikker, og slet ikke fulde voksne. De er utrygge og nogle endda bange. Langt de fleste er indtil deres 10 år faktisk overbeviste om, at de ”aldrig” selv skal drikke alkohol. Det er jo vildt interessant!
Vi fandt også, at forældre har vældig meget indflydelse på deres børns holdninger i den tidlige alder. Og at børn fra 10 år og opad i stigende grad vender sig mod deres jævnaldrende og samfundet i øvrigt.
Det er jo vigtig viden; at vi faktisk skal starte langt tidligere med børns udvikling af sunde alkoholvaner. Og at vi som forældre kan gøre en forskel! Mere om det nedenfor.
Siden er der kommet endnu mere omfattende og solid forskning til. Kombineret med psykologisk teori ved vi, at i forhold til etablering af og den fortsatte udvikling af alkoholforbrugerbevidstheden (erkendelse af alkohols placering og funktion i samfundet og som grundlag for og konkret individuel alkoholadfærd) spiller de psykosociale omstændigheder en væsentlig rolle. Både i den tidlige og de senere faser. Man ved, at de primære og sekundære levemiljøer (familie og jævnaldrende) udgør et væsentligt grundlag for den konkrete alkoholadfærd. Det er i disse miljøer, alkohol knyttes til en samfundsmæssig kontekst, og hvor de samfundsskabte holdninger og normer, der bliver styrende for det individuelle forbrug, skabes. De vigtigste årsager bag etableringen af et givet alkoholforbrugsmønster er et produkt af de samspil, den enkelte indgår i med sine sociale omgivelser.
En del forskning viser også at drikkemønstre hos unge minder om dem, vi finder hos deres forældre og andre voksne i deres sociale miljø, men også at jævnaldrende har stor betydning. Det er tilsyneladende ikke alene forældrenes reelle adfærd og forbrug, men i højere grad børnenes oplevelser af forældrenes forbrug.
Der er tale om både modellerings- og imitationseffekt, samt den indirekte betydning af normer og værdier:
- Den direkte effekt af forældres alkoholforbrug
- Den direkte effekt af venners alkoholforbrug
- Den indirekte effekt af forældres normer
- Den indirekte effekt af venners normer
Normer og adfærd bliver til alkoholforventninger. Disse regnes for at være blandt de vigtigste kausale faktorer bag udviklingen af den senere alkoholadfærd. Vigtigere end selve norm-internaliseringen og rolle-imiteringen. Alkoholforventninger læres gennem hele socialisationen. Fra den tidligste barndom, og formes allerede længe før de unge selv debuterer med alkohol. De udvikles i et komplekst samspil, særligt med forældre (og venner) men også af den generelle kulturelle påvirkning, børn og unge udsættes for. Den fortsætter, også efter alkoholdebut, hvor det de unge har lært tidligere, ligger som et filter, som resulterer i en selektiv perception af det, der sker ved debut og efterfølgende.
En udbredt misforståelse er, at børn, der lærer at omgås alkohol sammen med forældrene indenfor hjemmets trygge rammer, står stærkere i mødet med alkohol ude blandt de jævnaldrende. Forskning har nemlig vist, at dette ikke er tilfældet. Det viser sig nemlig, at unge som får alkohol af forældrene, også drikker mest ude blandt vennerne. De to eller tre øl, de fik med hjemmefra, var bare dem, ”der var gratis”. Debutalder er en anden vigtigt faktor, sådan at jo tidligere debut (også den iværksat af forældre i den tro, at børn skal lære at drikke hjemme), jo højere forbrug.
Dette bekræftes af nyere forskning, f.eks. Egan og kolleger (2019), der (i forhold til unges stofbrug) desuden fandt, at efterhånden som børnene bliver ældre, er det for drengene i stigende grad deres jævnaldrende, der påvirker dem, medens pigerne fortsat også påvirkes af forældrenes holdninger.
Evidensen, som den islandske model bygger på, viser, at der er fire områder, som er vigtige for børns udvikling af tanker og adfærd omkring alkohol og stoffer:
Familie/forældre-faktorer:
- Tid sammen med forældre
- Støtte, monitorering, kontrol
Fritidsaktiviteter:
- Organiserede eller uorganiserede
Skole:
- Trivsel i og udenfor skolen
- Skolen i hjemmet
- Mobning m.v.
Venner/jævnaldrende*:
- Positiv vs. Negativ effekt
- Forældres tilgang til venner
- ”Ude-til-sent”
- ”At-hænge-ud” i storcentre
*Jeg tænker, at vi fremover i stigende grad også vil se forskning, der afdækker sociale mediers betydning på linje med ”venner/jævnaldrende”.
Den allervigtigste faktor er ”forældre”. Men ”arbejdet” skal især gøres inden børnene kommer i teenage-alderen, hvor jævnaldrende, venner og medier i stigende grad tager over i forhold til påvirkning. Her er det helt afgørende, at forældrene har gjort forarbejdet godt, så børnene ”flyver afsted” med gode, solide værdier, selv-værd og selv-styrke. Samtidig er det vigtigt, at forældre fortsat bruger tid med deres børn og er støttende, i det omfang de får lov, men uanset har vist børnene, at de kan få hjælp hos deres forældre. Derudover er det faktisk også vigtigt, at forældre ved, hvor deres børn er, når de ikke er hjemme, hvad de laver og hvem de er sammen med. Og, at de kan være ansvarlige og grænsesættende voksne, også selvom de ikke vinder prisen som årets forælder. Sidstnævnte er selvfølgelig en svær balancegang. Men at børn ved og mærker, at de har forældre, der interesserer sig for dem, bekymrer sig om dem og tager ansvar er vigtigt. Det giver også børnene værdi.
At børnene har fritidsaktiviteter, er en anden beskyttende faktor. Det fordrer selvfølgelig også, at der er tilgængelige fritidsaktiviteter, af god kvalitet, og også gerne af forskellig karakter, så der er noget for alle børn.
Dernæst ser vi ikke overraskende, at skolen spiller en vigtig rolle. Både det faglige og den sociale trivsel er vigtig.
Endelig er venner og jævnaldrende en vigtig faktor. Jo ældre børnene er, jo mere. Har barnet venner, har det gode venner, er det ”godt selskab med gode værdier”. Her spiller det også en rolle om barnet er ”ude-til-sent”, eller om der er regler (som bliver overholdt) om at være hjemme om aftenen/natten. At hænge-ud-i storcentre (nok især et storby-fænomen) kan være en negativ faktor. Her handler det ikke i sig selv om ”storcentret”, men mere om hvem barnet er sammen med og alt det, barnet ”ikke-gør”, når tiden fordrives i et storcenter. En særlig kultur, som nok især ses i amerikanske studier og i nogle større byer i Danmark.
Og så hænger det hele jo sammen og interagerer med hinanden. For eksempel, at det at have gode forældre-barn relationer også har indflydelse på barnets trivsel på de andre områder, etc.
Denne viden afspejler i øvrigt, hvad vi ved fra forskning i risiko- og beskyttelsesfaktorer generelt. Her finder vi ligeledes, at familie og forældre er den allervigtigste faktor for barnets trivsel.
Det vi som ”samfund” kan gøre for at sikre bedst mulige betingelser for børn og unges sunde relation til alkohol og stoffer, er at sørge for, at forældre har bedst mulige betingelser for at agere adækvat i forhold til børn og alkohol. Det kan være at give forældre viden om, hvad der er vigtigt og hvad der virker. Herunder at hjælpe forældre til at være gode, ansvarlige, omsorgsfulde rollemodeller med sunde alkoholvaner og konstruktive mestrings-strategier, og at starte tidligt!
Det er også at sørge for gode og lige muligheder for fritidsaktiviteter samt bedst mulige betingelser for faglig og social trivsel i skolen. En særlig udfordring har vi med de i forvejen ”udsatte” forældre, f.eks. dem, der selv har alkoholproblemer. Her må vi sørge for, at en ekstra og målrettet indsats er tilgængelig, både for forældre og børn.
Endelig er der i den islandske model indbygget årlige målinger af børnene og de unges status, samt hurtig og lokal feedback. Sådan at de selv kan følge med i egen udvikling og at det giver mening at deltage og gøre sig umage.
I mellemtiden, mens vi venter på en måske ”islandsk inspireret indsats”, må vi forældre på banen, meget tidligere, med et blik for vores eget alkoholforbrug, og med modet til at være ansvarlige voksne.