Familieorienteret alkoholbehandling er først og fremmest en ”tilgang” og dernæst også en række ”metoder”. Det er ikke familieterapi.
Siden 2006 har vi vidst, at familieorienteret alkoholbehandling var, ikke bare en god idé, men også byggede på omfattende og veldokumenteret forskning, også på evidensniveau. Med udgangspunkt i den nyeste viden på feltet står vi overfor endnu et paradigmeskifte. Familieorienteret alkoholbehandling anbefales nu også i de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at familieorienteret alkoholbehandling ikke er én enkelt metode, som vi kan bruge isoleret på alle ”familier med alkoholproblemer”.
Familieorienteret alkoholbehandling er først og fremmest en overordnet ”tilgang” og dernæst også en række ”metoder” og ”teknikker”. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er ”familieterapi”, men ”alkoholbehandling med et familieorienteret fokus”, med et blik for både ”alkohol” og ”familie”, samt et særligt blik for ”børn”.
Visionært er det ikke heller ikke isoleret set kun rettet mod intakte familier, men også mod partner og børn, den drikkende og børn, og i øvrigt også pårørende og inddragelse af det relationelle felt i det hele taget. Det kræver en helt særlig ekspertise, og tværfaglig viden og kompetencer samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
Denne artikel er blot den første af en række artikler om den familieorienterede alkoholbehandling, hvor de forskellige metoder og teknikker vil blive yderligere udfoldet og beskrevet.
Behandlings-elementer
Den familieorienteret alkoholbehandling består af forskellige tilbuds-elementer, bl.a. afhængig af hvem der ”kommer ind ad døren”, samt den enkelte borger/families muligheder. Heraf følger også en række forskellige metoder og teknikker.
Følgende behandlings-elementer indgår i en familieorienteret alkoholbehandlings-tilgang:
- Alkoholbehandling til den drikkende med et familieorienteret fokus
- Inddragelse af partner/individuelle tilbud til partner
- Alkoholfokuseret, kognitiv parterapi
- Forælderrådgivning
- Familiesamtalen
- Børne-samtalen
- Tilbagefaldsforebyggelse relationelt/”nødplan”
- Efterbehandling relationelt
Den ikke-drikkende forælder/partner
Det er helt afgørende, at der også er en dør ind i alkoholbehandlingen til den ikke-drikkende forælder/partner:
- Fordi alkoholproblemer har så store konsekvenser for hele familien, for partner, men også især børn.
- Og fordi den ikke-drikkende forælder bliver trukket ind/ned i en centrering omkring alkoholproblemet og over tid med stor sandsynlighed reduceres i overskud og blik for (egne og) børnenes behov.
- Og fordi den drikkende ofte er så længe om at nå til en erkendelse af behovet for forandring, at det kan tage ”en hel barndom”
Den ikke-drikkende forælder kan være en ressource ift at være/blive en ”buffer” og en ”katalysator”:
- Buffer = beskytter børnene
- Katalysator = iværksættelse af forandring i familien – enten ift forandring af alkoholproblemet eller ift at flytte sig med børnene
Samtidig er det vigtigt også at sikre, at partner såvel som den drikkende får hjælp til deres individuelle problemer.
Parrets/forældrenes indbyrdes relation
Derudover er det helt afgørende at arbejde med parrets/forældrenes indbyrdes relation.
- Fordi alkoholproblemer har store konsekvenser for par-relationen, med ustabilitet, konflikter, vold, utroskab, svigt, løgne og skilsmisser til følge.
- Fordi par-relationens kvalitet og parrets forpligtelse på hinanden har stor indflydelse på alkoholproblemet og på alkoholbehandlingens effekt
- Fordi par-relationens kvalitet har stor indflydelse på partners trivsel og funktionsniveau, med depression, angst, selvmordsadfærd, stress, eget misbrug og langtids-sygemeldinger til følge
- Fordi forældrenes indbyrdes relation har stor indflydelse på den ikke-drikkende forælders omsorgs- og forældre-kompetenceniveau, herunder manglende overskud, overblik, nærvær, empati og rummelighed
- Fordi forældrenes indbyrdes relation har stor indflydelse på familiens funktion og børnenes trivsel
Børnenes perspektiv
Endelig er det vigtigt at arbejde specifikt med børnene, såvel direkte som indirekte. Gennem forældrerådgivning, familiesamtalen, og i børnesamtalen. Dels fordi børnene kan have taget skade af livet i en familie med alkoholproblemer, dels fordi forældre-barn relationen kan have taget skade og dels fordi alkoholproblemet ikke nødvendigvis er løst på en enkelt behandling, men kan være et livs-vilkår resten af barnets liv. Og endelig i et forsøg på at ”bryde den sociale arv” og en fortsættelse af familiens mønstre.
Familieorienteret alkoholbehandlingstilgang
I figur 1, nedenfor vises en præcision af den familieorienterede alkoholbehandlingstilgang, præsenteret figurativt.
Figur 1: Familieorienteret alkoholbehandlingstilgang
Metoder og teknikker i en familieorienteret alkoholbehandlings-tilgang
Først og fremmest er det vigtigt at arbejde relationelt uanset tilgangen. Det vil sige at være orienteret mod et relationelt perspektiv uanset den første/primære kontakt kan være individuel. Det gælder især i forhold til at tænke et børneperspektiv ind, men også, at alkoholbehandlingen i sig selv kan profitere af inddragelse af det relationelle/familieorienterede fokus.
Det har vist sig særligt gunstigt, at man allerede i visitationen tænker familieorienteret. Dertil kommer at den efterfølgende udredning ligeledes tager udgangspunkt i et relationelt- og familieorienteret perspektiv.
CRAFT (Community reinforcement and family training) henvender sig til pårørende, hvor den drikkende ikke er motiveret til forandring/behandling. Det kan være tidligt i drikke-forløbet, eller det kan være i forhold til mere ”behandlingsresistente” drikkende. CRAFT er den ene af de to familieorienterede metoder fra NKR, som er evidensbaserede.
Den anden metode er ”Alkoholfokuseret, kognitiv parterapi”. Den henvender sig, som navnet antyder, til de drikkende, som har en partner. Det er vigtigt, at det er en partner, der er forpligtet på parforholdet (og omvendt). Alkoholbehandlingen kan integreres mere eller mindre i parterapien, og ellers tilbydes sideløbende. Jo længere fremme i forløbet, jo mere fokus kan der komme på par-relationen. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er traditionel ”kognitiv parterapi”, men en særlig ”alkoholfokuseret, kognitiv parterapi”, der tager højde for og inddrager alkohol, som det helt særlige element, det er.
I de parforhold, hvor der også er børn, kan/bør der kobles ”forældrerådgivning” på i slutningen af parterapien. Igen specifikt relateret til alkoholproblemet, og de konsekvenser det har for familiens interaktion og børnene (se mere nedenfor).
Derudover er der en række elementer, der er vigtige at inddrage i behandlingen, men som ikke indgår i NKR, fordi de ikke er undersøgt/evidensvalideret i relation til familieorienteret alkoholbehandling.
Det drejer sig om MI, der anbefales i individuel alkoholbehandling, men som også med fordel kan inddrages i en familieorienteret kontekst; dels i forhold til at rumme alles motiverende faktorer, modstand, behov og mål med behandling. Derudover er det vigtigt at inddrage ”relationen” i sig selv som en motiverende faktor. Som både ”brændstof” på processen og et ”mål” for behandlingen, det gælder både par-relationen og relationen til egne børn, herunder børnenes trivsel som mål.
Psykoedukation har ligeledes vist sig at være en vigtig faktor i arbejdet med familien med alkoholproblemer. At hele familien, herunder også den drikkende, gives viden om alkoholproblemer i en familie. Ikke mindst fordi viden kan skabe erkendelse, motivation, retning og ikke mindst forandring. Man kan også undervejs med stor fordel inddrage øvelser, der kobler viden på familiernes hverdag.
Derudover er der en række metoder, der alle giver særlig god mening i en familieorienteret kontekst. Det drejer sig om ACT (Acceptance and Commitment Therapy), CFT (Compassion focused therapy) og Mentaliseringsbaseret terapi.
Endelig er der en række narrative teknikker, der er særdeles givtige i den familieorienterede alkoholbehandling. Det er især ”eksternalisering”, ”re-framing”, ”tykning” og ”bevidning”. Dertil kommer en række elementer fra den narrative teori om ”traumer”.
Efter endt behandling er det vigtigt, at også tilbagefaldsforebyggelse og efterbehandling, som et minimum inddrager partner, og under alle omstændigheder har et familieorienteret fokus.
Undervejs i behandlingen er det vigtigt, at der er et børneperspektiv, der inkluderer børn (figur 2, 3). Det gælder direkte såvel som indirekte. Indirekte kan børn inddrages via forældrerådgivning, der med fordel kan inddrages i slutningen af par-terapien og/eller efterfølgende (figur 4). Her er et fokus på den ”modstandsdygtige familie” givtigt, idet forældrene kan undervises og vejledes i forhold til at reducere risiko-faktorer og samtidig øge beskyttelsesfaktorer i familien (figur 5). I den forbindelse anbefales det også at psykoedukere forældrene i ”de forvrængede følelser”, som er meget karakteristisk i familier med alkoholproblemer og meget vigtigt at få ændret på (figur 6).
Barnet kan derudover inddrages direkte i familiesamtalen og i børnesamtaler.
Figur 2.: Børneperspektivet
Figur 3.: Formål med børneperspektivet
Figur 4.: Centrale arbejdspunkter i forældrerådgivningen:
Figur 5.: Den modstandsdygtige familie:
Figur 6.: De ”forvrængede følelser”: