Gør det en forskel for børnenes voksenliv? Ja, det gør det. At vokse op i en familie med alkoholproblemer har konsekvenser for børnenes udvikling. Det ved vi. Vi ved også, at det har konsekvenser helt ind i børnenes voksenliv. Men hvilke, og hvordan adskiller børnene (som voksne) sig egentligt? Det kan du læse mere om her.
Helt grundlæggende har de voksne børn (VBA’erne) oftere udfordringer i den sunde identitetsudvikling. Det kan du læse meget mere om i en kommende artikel. Det betyder, at de kan have svært ved at vide ”hvem” de er, hvad de vil, eller ikke vil, og i det hele taget at navigere i livet efter et indre kompas.
I forbindelse hermed følger en ofte reduceret evne til at mærke og udtrykke følelser og behov, og på grundlag heraf sætte de nødvendige grænser (Lindgaard, 2012b, 2005; Crespi & Rueckert, 2006; Black et al., 1986). Det handler om manglende evne til at mærke egne følelser, manglende evne til at tolke på følelsesmæssige signaler fra kroppen, og om forvrængning af følelser, hvor f.eks. ked-af-det-hed kan blive til vrede, og vrede kan blive til apati. Og det handler om manglende evne til at kontrollere følelser adækvat, rumme følelser, og omsætte følelser til den rette handling.
Det betyder også, at det bliver svært at udtrykke følelser adækvat, mærke og sætte nødvendige og rimelige grænser, samt bede om, eller gøre, det, der er brug for.
Færdigheder, der er fuldstændig afgørende for et menneskes trivsel og funktion, også i relation til andre mennesker. Herunder også evnen til at mentalisere; det at kunne læse og forstå egne og andres følelser, tanker og hensigter, som en absolut forudsætning for at kunne indgå i meningsfulde, givende relationer med andre mennesker, i det hele taget, men især i relation til nære venskaber, kærlighedsrelationer og egen forældrefunktion. Hvilket igen virker ind på vores individuelle trivsel som mennesker.
VBA’er har tillige i højere grad en række symptomer på psykisk belastning, fremstår med en øget sårbarhed og følsomhed overfor stress, og i det hele taget en stærkt forøget risiko (x6) for at få psykiske vanskeligheder, herunder angst, depression, spiseforstyrrelser (x2) samt et generelt lavere selvværd.
De kan ligeledes være mere ”introverte”, og opleve mere ”skyldfølelse” og ”håbløshed”, ligesom de har en forøget tendens til at være ensomme. De har også forøget risiko (x3) for at have tænkt på, truet med og/eller forsøgt selvmord.
Samtidig modtager de i højere grad (x3) behandling fra psykolog, psykiater, egen læge og/eller selvhjælpsgruppe, ligesom de hyppigere (x4,5) indtager lægeordineret medicin for et psykisk problem (nerve/sovemedicin, lykkepiller m.v.).
Risikoen for at få alkoholproblemer og andet misbrug er ligeledes langt højere blandt VBA’erne; såvel egne problemer som hos partner og søskende. Således er det hver tredje VBA’er, der oplever egne alkoholproblemer, mod kun 8 % blandt ikke-VBA’er. Størst er risikoen blandt de mandlige VBA’er.
Desuden ser det ud til, at når VBA’er udvikler misbrug, er dette af voldsommere karakter og indtræder tidligere, ligesom det oftere er ledsaget af andet misbrug og flere fysiske og psykiske problemer end blandt andre med alkoholproblemer, der ikke er vokset op i familier med alkoholproblemer.
Derudover er det hver tredje kvinde og hver fjerde mand blandt VBA’er, der oplever en partner med alkoholproblemer og/eller andet misbrug. Det fordeler sig på en sådan måde, at de fleste kvinder med en alkohol-partner ikke selv har alkoholproblemer, medens at de fleste mænd med en alkoholpartner også selv har alkoholproblemer.
Børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, har i voksenalderen samtidig forøget risiko for at få flere vanskeligheder i deres sociale relationer. De er oftere fraskilte (x2), ligesom deres oplevelse af tilgængeligheden og kvaliteten af deres sociale relationer som sådan er stærkt forringede sammenlignet med ikke-VBA’er.
En forklaring på problemerne i de nære relationer ser vi bl.a. i forhold til VBA’ernes tilknytning. Her finder vi nemlig, at VBA’ernes tilknytningsstil er karakteriseret ved ”distancering” og ”ængstelighed”, i modsætning til ikke-VBA’ers tilknytningsstil, der i højere grad er karakteriseret ved ”sikkerhed/tryghed”. Det betyder, at VBA’erne i højere grad end ikke-VBA’erne oplever ubehag ved nære relationer til andre, har sværere ved intimitet og afhængighed, at have tillid og give sig hen, ligesom de er bange for at blive svigtet og forladt. En direkte følge heraf kan være en forringet evne til at indgå i forpligtende, faste, varige kærlighedsrelationer. Paradoksalt nok kan en følge af den forringede tilknytning også betyde en manglende evne til separation fra opvækstfamilien og selvstændiggørelse. Læs mere HER.
Samtidig med at VBA’erne er mere udfordrede, ser vi også, at de i langt højere grad anvender de mere ”mal-adaptive” mestringsstrategier; ”emotionel” og ”undgående” mestring, medens de mere adaptive strategier ”rationel” og ”distancerende” mestring, hvor problemer søges løst, i højere grad anvendes af ikke-VBA’er. Ligeledes anvender VBA’er i højere grad ”misbrugsmestring”: defineret ved at ”dulme” ubehaget ved (forøget) indtag af især alkohol, piller, mad/slik og/eller øget rygning i situationer, der opleves som stressende. Samtidig ses også et mere indskrænket mestrings-repertoire blandt VBA’erne, altså færre strategier at vælge imellem.
Børn i familier med alkoholproblemer anser ofte, og ikke uden grund, problemerne i deres opvækstfamilie som uforanderlige, eller som noget der blot må accepteres. Dette er i virkeligheden rigtig opfattet, men kan medføre udvikling af en ”tillært hjælpeløshed”. Som en følge heraf vil de meget ofte, situationen taget i betragtning, anvende de emotionsfokuserede og undgående strategier. Enten fordi de er de eneste mulige og/eller fordi det er igennem disse, at børnene opnår oplevelser af succes. Børnene ”overlever” så at sige på de emotionsfokuserede og undgående strategier. Det gør de imidlertid ikke på længere sigt, hvor strategierne viser sig utilstrækkelige eller ligefrem mal-adaptive. Det er derfor afgørende, at børnene i ungdom og voksenalder formår at udvide repertoiret, således at det også indeholder problemfokuserede og distancerende mestringsstrategier, og at de tillige kan finde ud af, hvilke strategier, der er passende til hvad og hvornår. Dette ser imidlertid ud til kun at lykkes for en begrænset del af VBA’erne.
I forbindelse hermed ses også, at VBA’er i højere grad anvender ”ustabile” forsvarsmekanismer, defineret ved: ”projektion”, ”passiv aggression”, ”impulsivitet (acting out)”, ”isolation”, ”devaluering”, ”autistisk fantasi”, ”benægtelse”, ”forskydning”, ”dissociation”, ”splitting”, ”rationalisering” og ”somatisering”. Det betyder, at VBA’erne i højere grad vil have tendens til at benægte et problems eksistens eller afvise ansvar for og indflydelse på en hændelse/et problem; ”det er de andres skyld” eller ”udenfor kontrol”. F.eks. ved forskydning, hvor ubehagelige, diffuse følelser (angst, skam, følelsesmæssigt kaos) i stedet rettes mod konkrete objekter, som f.eks. kroppen (somatisering), således at problemet kan gøres konkret og håndterbart, om end på symptomplan og ikke årsagsplan. Eller ved projektion, hvor andre mennesker tillægges de motiver, følelser og problemer, som individet ikke kan acceptere eller rumme hos sig selv.
Disse strategier kan give vanskeligheder på mange måder. Især fordi det er livs-strategier, der i længden kan trætte og fastholde destruktive mønstre og situationer. Det kan være i relationer til andre mennesker, hvor andre tillægges individets egne uønskede egenskaber eller hensigter. Eller ved autistisk fantasi, hvor individet drømmer sig til en anden verden og derved kompenserer for mangler og vanskeligheder i virkelighedens verden. Fælles for dem alle er ”fremmedgørelsen”; at opmærksomheden på forskellig vis afledes fra det egentlige problem, dels for at gøre det mere konkret og håndterbart, og dels for at kompensere for følgevirkninger ved det. Således kan anvendelsen af de ustabile forsvarsmekanismer formodes at bero på oplevelsen af ukontrollable belastende hændelser i opvæksten. Det vanskeliggør imidlertid en reel løsning af problemerne, samtidig med, at der også i højere grad anvendes undgående mestring. Desuden kan det have negativ indflydelse på kvaliteten og mulighederne i de nære relationer; dels det manglende nærvær i relationen, dels manglende realitetsfornemmelse og dels som følge af projektion af egne motiver, følelser og problemer til andre mennesker.
Derudover bærer VBA’ernes ”livsorientering” (Sense of Coherence) i højere grad præg af, at hændelser i livet opleves ”uforståelige”, ”uhåndterbare” og ”meningsløse”. VBA’erne er således mindre overbeviste om, at det vil lykkes dem at overvinde eventuelle vanskeligheder, ligesom livet som sådan i højere grad opleves ”uinteressant”, ”formålsløst” og ”uden mening”.
Tabel 1:
|
|
Voksne børn – alkoholfamilie |
Voksne børn – alment |
| Psykiske problemer | 36 % | 6 % |
| Spiseforstyrrelser | 14 % | 7 % |
| Selvmords-adfærd | 25 % | 8 % |
| Alkoholproblemer, egne | 33 % | 8 % |
| Alkoholproblemer, partner | 36 % | 14 % |
| Alkoholproblemer, søskende | 21 % | 8 % |
| Andet misbrug, søskende | 16 % | 8 % |
| Fraskilt | 21 % | 10 % |
| Behandling: Psykolog, psykiater, egen læge |
62 % |
21 % |
| Lægeordineret medicin for psykisk problem |
27 % |
6 % |
Samlet set oplever VBA’er langt flere negative, belastende livsbegivenheder end ikke-VBA’er, såsom ulykke, brand, vold, seksuelle overgreb, abort, skilsmisse (såvel egen som forældres), vold blandt de nærmeste, psykiske og somatiske lidelser blandt de nærmeste (især forældrene), selvmordsadfærd blandt de nærmeste (især forældrene), og dødsfald blandt de nærmeste (tabel 2).
Vi ved fra omfattende forskning, at der er en sammenhæng mellem det totale antal af større negative hændelser i et menneskes liv og det fysiske og psykiske helbred. De negative livsbegiveheder kan medføre følelsesmæssige vanskeligheder med indadvendte symptomer som depression og angst, og mere udadvendte symptomer som misbrug og kriminalitet. I den forbindelse ser opvækstfamiliens konfliktniveau ud til at være en vigtig medierende faktor i forhold til effekten af negative livsbegivenheder.
Samtidig med at VBA’erne oplever flere belastende livsbegivenheder, er de også mere sårbare overfor effekten af stress end ikke-VBA’er. Bl.a. som følge af de utilstrækkelige og mal-adaptive mestringsstrategier, deres forsvarsstrategier, den negative ”livsorientering”, og en ringere social støtte.
Tabel 2:
|
|
Voksne børn – alkoholfamilie |
Voksne børn – alment
|
| Belastningsgrad (antal belastende livsbegivenheder i gennemsnit) |
6,2 |
3,5 |
MEN, og dette men er vigtigt; ikke ALLE børn vokset op i en familie med alkoholproblemer, vil få ALLE de nævnte vanskeligheder. Det er en heterogen gruppe; altså forskellige mennesker med forskellige udfordringer, nogle med mange, nogle med ganske få, nogle med svære, og nogle med ganske lette udfordringer. Læs mere på hjemmesiden.
Du kan læse mere om undersøgelsen og resultaterne under formidling/litteratur her på siden.