Forældre til unge misbrugere

– overset og undervurderet

 

I modsætning til familie, partner og børn er der faktisk meget sparsom forskning og viden om forældre til (unge) misbrugere.

Generelt gælder det for pårørende til et menneske med alkoholproblemer eller stofmisbrug, at det er belastende, såvel psykisk, socialt, økonomisk som fysisk.

Blandt forældrene til en misbruger specifikt ser vi konsekvenser i form af angst, depression, koncentrationsbesvær, søvnbesvær, ukontrollabel vrede, grådlabilitet, stress, sygemelding fra job, skilsmisse, problemer i parforholdet og andre nære relationer, herunder til andre børn (Lindgaard, 2008; 2012; Rane et al., 2017).

De nævnte belastninger kan skyldes oplevelsen af magtesløshed, skyldfølelse, overbebyrdelse, uforudsigelighed og utryghed. Dertil kommer krænkelser og voldsom adfærd fra den unge. Ofte følger følelser af skam og skyld, isolation og tab af nærhed og støtte i de nære relationer (ibid.).

 

 

 

 

I en norsk undersøgelse af pårørende udgjorde forældrene en tredjedel af den samlede pårørendegruppe på i alt 144 pårørende (Svenkerud & Hansen, 2005). For netop forældregruppens vedkommende drejede børnenes misbrug sig i overvejende grad om stofmisbrug (i modsætning til de øvrige pårørende, hvor misbruget overvejende handlede om alkohol). Her angav forældrene følgende belastninger som en direkte følge af deres livssituation med et misbrugende barn:

• 75% havde været udsat for verbale overgreb fra barnet
• 16% havde oplevet andre krænkelser
• 14% havde været udsat for vold fra barnet
• 39% havde været udsat for trusler om vold fra barnet
• 2% havde været udsat for seksuelle overgreb fra barnet
• 5% havde mistet det misbrugende barn (dødsfald)
• 45% havde været vidne til barnets selvmordstrusler/forsøg
• 43% havde oplevet skam som følge af livssituation
• 23% havde oplevet social fordømmelse som følge af livssituation
• 23% havde mistet venner som følge af livssituation
• 80% havde oplevet begrænsninger på aktiviteter uden for hjemmet som følge af livssituation
• 50% havde økonomiske problemer som følge af livssituationen
• 73% havde oplevet, at deres arbejdssituation var blevet påvirket negativt (mange med stress og sygemeldinger)

En kvalitativ undersøgelse byggende på interview med 18 forældre til unge med misbrug af alkohol, hash, amfetamin, ecstacy og heroin (Usher, Jackson & O’Brien, 2007) afdækkede følgende otte gennemgående temaer:

• En ofte lang indledende periode med mistro og formodninger om et misbrug, der gradvist afdækkes, indtil der ikke længere er nogen som helst tvivl
• Adskillige mere eller mindre desperate forsøg på at kontrollere, begrænse eller afværge de unges uønskede adfærd, for til sidst at give op og for nogle helt bryde kontakten med deres søn/datter
• At forsøge at overleve konsekvenserne ved den unges misbrug, konsekvenser der angår hele familien, og som er uafhængige af social stand. Det kan være den unges involvering i uheld (især trafikuheld), volds-episoder, seksuelle overgreb, uønskede graviditeter og børn, kriminel adfærd eller fysisk og psykisk sygdom, selvmordstrusler og forsøg. Endelig kan der være de direkte fysiske og psykiske overgreb rettet mod forældrene direkte
• At leve med skyld og skam. Forældrene oplever, at samfundet bebrejder dem, at deres børn har et misbrug. Hvad enten forældrene selv føler denne skyld eller ej, må de gang på gang forholde sig til, at andre forsøger at påføre dem skylden. Ligeledes er der en udpræget skamfølelse forbundet med at være forældre til en misbruger. Og ikke bare fra samfundets side stemples forældrene som ”dårlige forældre”, også det misbrugende barn kan bebrejde forældrene og i øvrigt også andre for deres situation
• Forældrene forsøger at minimere den skade, som deres unge misbruger er i risiko for som følge af misbruget. Det kan være med vaccination mod f.eks. hepatitis B, eller det kan være forskellige strategier med det formål at forhindre selvmord
• Sorg over det mistede barn. Mange forældre udtrykker sorg over det barn, der engang var, eller det voksne barn, det kunne være blevet. Og hjælpeløsheden og magtesløsheden over ikke at kunne ændre på det
• At leve med skyld. Det kan være skylden over, at barnet har misbrug, har det svært i livet og måske endda er meget sygt eller død af sit misbrug, og hvad man som forældre kunne have gjort anderledes. Det kan også være skyldfølelser over at ”ønske barnet hen, hvor peberet gror”, og at barnet så faktisk ”går derhen”, med alt hvad det indebærer
• At vælge sig selv frem for sit barn. For mange forældre har det på længere sigt så store konsekvenser for deres eget fysiske og psykiske helbred samt relationer med hinanden og andre, at de på et tidspunkt kan blive nødt til helt eller delvist at vælge barnet fra for selv at overleve eller for at beskytte eventuelle søskende.

 

Undersøgelsen bekræfter lignende erfaringer fra min egen kliniske praksis med forældre til en misbruger; at forældrene virkelig gør en indsats for at hjælpe deres børn og selv overleve med egne konsekvenser, at de får meget lidt støtte i forhold til konsekvenserne af de unges misbrugsproblemer, møder meget skyld, ikke blot fra ”samfundets side”, men også fra den unge selv, og at forældrene konstant er søgende efter svar på de mange spørgsmål knyttet til misbrugsproblemernes opståen, udvikling og behandling, ”hvordan”, ”hvorfor” og ”hvad nu”.

 

Dertil kommer den ofte frustrerende situation i forhold til at få hjælp til den unge misbruger, især når denne ikke selv ønsker det, men også det, at man som forælder kan have svært ved at få hjælp til sine egne udfordringer.

Det er en klar mangel i vores behandlingssystem, når forældre – hvor slidte de end måtte være – ikke er berettiget til hjælp. Når vi nu ved, at de kan være svært belastede og, at de nære relationer er så betydningsfulde for et godt behandlings-resultat.

 

 

Lindgaard, H. (2008). Afhængighed og Relationer – De pårørendes perspektiv. Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning.

Lindgaard, H. (2012). Familier med alkoholproblemer – Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene. Kbh., Sundhedsstyrelsen.

Rane, A., Church, S., Bhatia, U., Orford, J., Velleman, R., & Nadkarni, A. (2017). Psychosocial interventions for addiction-affected families in Low and Middle Income Countries: A systematic review. Addict Behav., nov., 74, 1-8.

Svenkerud, S., & Hansen, F. (2005). Utprøvning af et kortleggningsskjema for pårørende – systematisering av data fra tidsrommet 2000-2003. Skien, Borgestadklinikken: 1-19.

Usher, K., Jackson, D., & O’Brien, L. (2007). Shattered dreams: Parental experiences of adolescent substance abuse. International Journal of Mental Health Nursing, 16: 422-430.