”Min far var hash-misbruger hele min barndom.

Jeg havde rigtig svært ved at finde sproget for hvorfor og hvordan det føltes ubehageligt hjemme hos min far.

Han var i højt humør, når han var høj, grinede, var komisk og engageret.

Når han ikke var, så kunne han fare op – og han ville tit smække døren ind til hans værelse og vente på, at mig og min lillebror kom ind og ”løste” konflikten.

Jeg skulle altid undskylde for noget, jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg undskyldte for,

og min far grinte altid af mig, når jeg prøvede at finde ud af, hvad det var, som havde gjort ham så sur”

(Anonym, “Creating-a-voice”)

De senere år er debatten om henholdsvis legalisering og medicinsk ordineret hash øget. I nogle lande ser vi det allerede i forskellige former og grader. Det er f.eks. Holland, Portugal, Schweiz og i visse stater i USA. Det afspejles ligeledes i forskningen, der i stigende grad har fokus på følgerne heraf.

Den øgede debat om legalisering af hash, herunder hash (eller cannabis) som ”medicinsk behandling”, har skabt et øget fokus på de mulige ”positive” effekter samt en øget tvivl om de skadelige. Det er derfor vigtigt at forstå såvel de helbredsmæssige negative følger af brug, ikke mindst i forhold til børn, for nuanceret at kunne vurdere de mulige positive følger af terapeutisk brug.

Denne artikel handler om det særlige, når man er forælder, og de konsekvenser det kan have for børn at vokse op med en forælder, der ryger eller på anden vis indtager, ”hash”. Her er det ikke alene mængde, der er afgørende, men også måden samt individuelle forskelle i det relationelle felt.

Ifølge amerikansk forskning er vinklen relevant, idet 54% af voksne med hash-brug i USA er forældre, de fleste med børn under 18 år (Freisthler et al., 2017). Stort set alle (92%) har også et samtidigt forbrug af alkohol (ibid.).

Der anvendes betegnelsen ”hash”, selvom der reelt set kan være tale om forskellige former (hash, cannabis, marihuana, pot mv.). Fælles er dog det aktive stof THC, som er det stof, der primært påvirker os.

THC bindes til kroppens fedtdepoter og til leveren, ligesom det overføres til moderkage og brystmælk. Det tager i gns. 4 uger før det er ude af kroppen, men kan være i kroppen i op til 8-10 uger.

Der refereres udelukkende til nyere forskning. Meget af den ældre forskning blev udført i 1980’erne, hvor indholdet af THC var lavere og frekvensen af brug mindre. Siden 1960’erne er indholdet af THC faktisk tredoblet. Ligeledes var mange studier retrospektive, byggende på brugerens selvrapportering, med små populationer og manglende tjek for øvrig stofbrug (Thompson et al., 2019).

Hash – konsekvenser generelt

I dette afsnit skal kort opsummeres mulige konsekvenser af hash-brug helt generelt.

Vi ved, at hash forringer kort-tids hukommelsen, opmærksomhed, reaktionsevne, motorisk koordinering og dømmekraft (heraf forringet evne til forsvarlig bilkørsel), ligesom det kan give perceptuelle forstyrrelser (lugt, syn og hørelse) og i værste fald hallucinationer. I forlængelse heraf ses også forstyrret identitets-følelse. Endelig kan det forringe indlæring, skole- og arbejdsmæssige præstationer, og i det hele taget en lavere IQ (NIDA, 2019).

Derudover ved vi, modsat gængs opfattelse, at hash kan være afhængighedsskabende, ligesom det som en slags ”gateway” kan øge risikoen for forsøg med og afhængighed af stærkere stoffer (Blanco et al., 2016; Silins et al., 2014).

Endelig viser forskning en øget risiko for en række psykiske lidelser; psykoser, paranoia, skizofreni, depression og angst, formodentlig i kombination med en biologisk sårbarhed, ligesom der ses en øget risiko for selvmordsadfærd (Blanco et al.., 2016; Silins et al., 2014).

Udover problemer i det intra-personelle ses også udfordringer i det inter-personelle felt. Således vil der over tid også opstå problemer i de relationelle kompetencer. I den svære ende ses anti-social adfærd, vold og kriminalitet. Men også i de helt nære relationer; venner, parforhold og i forhold til børn, kan der være udfordringer. Mere om det i næste afsnit.

Mange af de ovenfor nævnte vanskeligheder kan skyldes en række hjerneforandringer. Strukturel magnetisk resonans scanning (MR-scanning) indikerer nemlig en konsistent sammenhæng mellem lang-tids hash- og alkoholbrug (det kan være svært at skille de to ad, da hash-brug sjældent optræder helt alene) og strukturelle, neuronale skader og volumetab, mest udbredt i det frontotemporale, frontoparietale og cerebellare hjernesystem (Yücel, et al., 2007).

Et stort litteraturstudie blandt 20 års forskningslitteratur (ibid.) afdækker ganske interessante fund om de neurobiologiske konsekvenser af bl.a. alkohol og hash, herunder det komplekse samspil mellem kognition, hjerne-modning, psykopatologi og alkohol/stofbrug.

De mest konsistente fund (ibid.) angår følgende funktionsområder:

• styring og regulering af følelser og handling
  • nedsat dømmekraft og planlægningsevne
  • impulsiv, kritikløs adfærd
  • irritabilitet, eksplosive aggressive udbrud
  • apati, manglende initiativ og engagement
  • nedsat empati og manglende sociale fornemmelser
• styring i det kognitive system (med konsekvens for følelser og handling)
  • manglende mental fleksibilitet
  • reduceret evne til problemløsning
  • træg, stereotyp og konkret tænkning
  • reduceret evne til at sortere og bearbejde sansestimuli
  • deklarativ hukommelse/eksplicit hukommelse (bevidst erindring, såsom fakta og oplevede begivenheder, i modsætning til den proceduremæssige hukommelse, der er ubevidste erindringer, såsom færdigheder (f.eks. at cykle), herunder selektiv hukommelse og manglende evne til at erkende sine problemer)
  • sproglig formåen
  • visuospatiel evne (rumlig opfattelsesevne)
  • postural stabilitet (balanceevne)

De nævnte skader, især den reducerede empati, nærvær, affektregulering samt det reducerede potentiale for at skabe forandring, indikerer i allerhøjeste grad udfordringer i forhold til familie, partner og børn.

Særligt i forhold til børn og unges hjerneskader ses ganske alvorlige konsekvenser. Vi ved, at børn og unges hjerner er særdeles sensitive overfor hash, især fordi de er i udvikling. I hvilken grad, hvem der er mest sårbar for hvad og hvor længe er dog endnu uklart. Det kan være på forskellige områder, nogle kortvarigt, nogle langvarigt. Vi ved dog, at der ses ganske alvorlige hjerneskader fra egen rygning blandt unge, skader, der ikke forsvinder, heller ikke ved ophør med rygning (Meier et al., 2012). Specifikt ser vi negative og langvarige (formodentlig permanente) forandringer på deres kognitive udvikling (Silins et al., 2014). Dertil kommer en forøget risiko for psykoser blandt unge hash-rygere (Silins, 2014; Shapiro & Buckley-Hunter, 2010).

Om brugen af hash (eller cannabis) har terapeutiske fordele, som udkonkurrerer de helbredsmæssige risici, er stadig et åbent spørgsmål, som forskning endnu ikke har afklaret.

Hash – forældreskab specifikt

I dette afsnit skal vi se nærmere på betydningen af forældres hash-brug i forhold til familie og børn. På nogle måder ligner et rekreativt hash-brug et ”rekreativt alkoholbrug”. Og på nogle måder adskiller det sig signifikant. I forhold til familielivet er hash-brug mindre ”smags-relateret”, mindre ”socialt nydelsesmiddel”, og mere relateret til et kriminelt miljø, end alkohol er det. Hash har en meget længere nedbrydningstid i kroppen og er alene i kraft af ”passiv rygning” i højere grad direkte skadeligt for familie og børn.

Fælles for hash og alkohol er, at begge er personlighedsforandrende, også når der ikke er aktivt indtag. Disse forandringer har store konsekvenser for familieliv og forældrekompetencer. Hvilke vil fremgå af det følgende.

Det personlighedsforandrende skyldes, som nævnt ovenfor, at et større rusbrug over længere tid påvirker hjernen på forskellig vis. Især udtrykt ved reduceret empati, nærvær, affektregulering samt reduceret potentiale for at skabe forandring. Skader der i allerhøjeste grad indikerer udfordringer i forhold til familie, partner og børn.

Familieliv

Når en eller begge forældre i en familie har et stor-forbrug, misbrug eller afhængighed af et eller flere rusmidler har det konsekvenser for hele familien, ikke mindst børnene.

Det vi ved fra forskning er, at familien over tid vil blive ”centreret” om rusproblemet og den med rusproblemet (Lindgaard, 2012). Det betyder, at det er rusproblemet, der definerer familiens måde at være familien på, i stedet for familiens værdier, fælles muligheder og mål, ligesom der ikke eller kun i begrænset omfang tages udgangspunkt i børns udviklingsmæssige behov og begrænsninger. Det medfører, at familien forsøger at tage hensyn til og indrette sig efter den med rusproblemet og dennes behov.

Ofte ser vi en familie karakteriseret ved (ibid.):

• uforudsigelighed, kaos og højt konfliktniveau/ulidelig tavshed, og hvor familiens funktion og stemning afhænger af den rusbrugende part
• manglende eller forstyrret lederskab og voksenansvar, ofte omvendt voksenansvar, hvor barnet er den ansvarlige for både den med hashmisbruget og mindre søskende,
• omsorgssvigt og overgreb (fysisk, psykisk og seksuelt)
• begrænset rum for følelsesmæssige udtryk, dels fordi rusbruget benægtes, dels fordi der ikke er plads til følelsesmæssige udsving, der kan udløse rusbrug og/eller konflikt
• manglende konflikt- og problemløsning, pga. reduceret overskud samt muligheder, og dermed fastlåsthed og hjælpeløshed
• som følge af skyld og skam, benægtelse samt angst for konsekvenser, øges isolationen internt i familien såvel som eksternt. Heraf følger, at familien(børn) mere og mere lukker sig om sig selv. Det betyder også, at familien (børn) ikke beder om hjælp, hvorved de bliver yderligere fastlåst i destruktive mønstre samt bekræftet i magtesløshed

Forældreevne og tilknytning

I dette afsnit skal vi se på den mere direkte kontakt mellem forælder og barn. Herunder hvordan indtagelsen af hash påvirker forældreevnen, defineret ved evnen til at være i relation med et barn, evnen til at læse, spejle og rumme et barn, evnen til at mentalisere og affektregulere (både sig selv og sit barn), samt evnen til at læse ”faresignaler” (så barnet ikke kommer til skade).

Helt generelt har det konsekvenser for relationen til børn og for børns udvikling, når en forælder er ”rus-påvirket”, det kan være af alkohol, hash, nerve-sovemedicin eller andre rusmidler. Alene det at forælderen ændrer ”personlighed”, ”udtryk” og ”adfærd”, men også at tilstedeværelsen og nærværet kan være reduceret. Børn bliver utrygge, når forældre forandrer sig, og når kontakten bliver anderledes, uklar, uforudsigelig eller helt fraværende. Børn bliver også utrygge og forvirrede, når regler og daglige rutiner forandres. Når det, der gælder den ene dag, ikke gælder den næste, og når der ikke er en vis grad af forudsigelighed i såvel rammer, bl.a. defineret ved daglige rutiner og ritualer, som forældres humør og funktionsniveau.

Det handler om barnets ”trygge base”. For høj grad af utryghed reducerer børns udvikling og kan skabe fejl-udvikling. Det gælder børns udvikling helt generelt, og det gælder børns udvikling specifikt. Generelt er det hele barnets udvikling, der er i risiko for fejludvikling; følelsesmæssigt, kognitivt, socialt, fysiologisk (Lindgaard, 2012). Til det specifikke ser vi især børns udvikling af tillid til sig selv, og tillid til andre, altså deres intra- og interpersonelle kompetencer. Vi ser også manglende tillid til egne perceptioner (jeg ser det, jeg ser, og mærker, det jeg mærker, ect.), hvis f.eks. forældre benægter egen adfærd og egne adfærdsændringer, herunder tilstedeværelsen af hash i hjemmet, at hash er indtaget og at adfærd er forandret (ibid.).

Dertil kommer at den direkte relation mellem forælder og barn påvirkes, når der er rus tilstede i forælderens hjerne. Det handler om evnen til at læse, spejle og rumme et barn, der kan blive reduceret. Det kan gå udover barnets selvudvikling, herunder følelsesregulering, samt barnets egen evne til mentalisering og dermed relationelle kompetencer; det være sig i relation til jævnaldrende og på længere sigt relateret til egne forældreevner (Freisthler, Gruenewald & Wolf, 2015).

Et stort longitudinelt studie (Brook, Richter & Whiteman, 2000) fandt netop, at forældres hash-brug var relateret til reduceret forældre-barn tilknytning. Det kan have alvorlige konsekvenser for barnets selvudvikling, herunder følelsesregulering, samt barnets evne til mentalisering og dermed relationelle kompetencer; det være sig i relation til jævnaldrende, såvel som på længere sigt relateret til egne forældreevner og tilknytning til egne børn (ibid.).

Fysiske, psykiske og seksuelle overgreb

Derudover kan hash også have den effekt, at det nedbryder grænser med grænseoverskridende adfærd til følge.

Flere studier (bl.a. Freisthler & Kranich, 2020; Freisthler & Kepple, 2019; Freisthler et al., 2017; Freisthler, Gruenewald & Wolf, 2015; Richards, Smith & Moulin, 2017) viser, at forældres hash-brug øger risikoen for fysiske og psykiske overgreb mod børnene, herunder også neglect. Det gælder også medicinsk ordineret hash/cannabis (Freisthler, Gruenewald & Wolf, 2015).

For eksempel finder man, at forældre, der ryger hash, i højere grad anvender kontrol og disciplinære opdragelses-teknikker ift deres børn (Fresithler & Kepple., 2019). Det gælder alt fra ”time-out” til fysisk afstraffelse og vold (f.eks. at slå med knytnæve). Det gælder også når der tages højde for andre belastende faktorer som ”stress”, ”depression” samt demografiske faktorer ved barnet og forælderen (ibid.).

Dertil kommer psykiske overgreb, f.eks. udtrykt ved, at ”emotionelle grænser” overskrides, og hvor følelser kan udtrykkes mere ”uden filter”. Det er ikke hensigtsmæssigt i en forælder-barn relation, hvor forælderen forventes at være den ansvarlige, trygge voksne, der tager vare på barnet, ligesom der kan være voksne følelser, der ikke skal deles med børn (Freisthler, Grunewald & Wolf, 2015).

Børn af forældre med hash-brug er også i højere grad udsat for risiko og fare (Freisthler, Gruenewald & Wolf, 2015; Richards, Smith & Moulin, 2017). Mindre børn kan ved en fejl indtage forældres hash, ligesom de i det hele taget kan komme til skade, hvis forælderen ikke er i stand til at passe på børnene. I den forbindelse, at tilskadekomne børn måske heller ikke kan modtage den nødvendige hjælp (herunder læge og skadestue/hospital), fordi forælderen ikke er i stand til at sørge for det.

Kriminalitet

Til forskel fra alkohol, er hash ulovligt, både at besidde, dyrke, købe og sælge, og kommer fra et illegalt, kriminelt marked. Så længe det endnu ikke er legaliseret, er netop det en ganske afgørende forskel. Det betyder, at forældre, der bruger hash, bryder loven, og signalerer til børnene, at det er ok. Dertil kommer, at børnene kan bringes i fare relateret til et kriminelt miljø. Dette adskiller sig markant fra alkohol, som findes på hylderne i supermarkedet og som indgår naturligt og åbenlyst i en normal dansk kultur.

Passiv rygning

Udover den direkte påvirkning af børns udvikling er der også den særlige faktor ved hash-rygning, at børn kan påvirkes indirekte via ”passiv rygning”. Vi ved således, at hash-rygning har indflydelse på andre ikke-rygere, herunder børn. For eksempel ved vi, at THC, den psykoaktive komponent i hash, akkumulerer i brystmælk i op til seks uger, og at dette kan have konsekvenser for barnets udvikling på både kort og lang sigt (Bertrand et al., 2018). Samtidig har man fundet, at fars hash-brug kan øge risikoen for pludselig spædbarnsdød (ibid.).

I hvilken grad spædbørn påvirkes, på kort og lang sigt, er endnu ikke videnskabeligt sikkert, men vi ved, at børns hjerner er yderst sårbare overfor hash. Det anbefales derfor ikke at indtage hash under amning, eller være i nærheden af andre, der gør (Bertrand, 2018).

Derudover ved vi, at ligesom passiv nikotin-rygning er skadeligt, er også passiv hash-rygning skadeligt (Holitzki et al., 2017). Forskning viser f.eks., at cannabinoider findes i blodet hos mennesker udsat for andres rygning, og at der ligeledes rapporteres om mærkbar effekt efter passiv hash-rygning. Det gælder også for børn udsat for forældres rygning (Posis et al., 2019; Holitzky et al., 2017).

Tredjeparts-skader er endnu ikke påvist tilstrækkeligt. Det drejer sig om de skader, der opstår som følge af forurening efter rygning, altså det, der er til stede i rummet/huset i tiden efter rygning.

Der er endnu ikke forskning, der fyldestgørende afdækker i hvilken grad børns hjerner påvirkes af en forælders rygning. Forskning viser, at det kan være på forskellige områder, nogle kortvarigt, nogle langvarigt, men at det endnu er uklart i hvilken grad, hvem der er mest sårbar for hvad, og om skaderne er varige. Dog ved vi, at børn og unges hjerner er særdeles sensitive overfor hash, ikke mindst fordi de er i udvikling, og at der ses alvorlige hjerneskader fra egen rygning blandt unge. Skader der ikke forsvinder, heller ikke ved ophør med rygning (Meier et al., 2012). Ligeledes har man fundet forøget risiko for psykoser blandt især unge hash-rygere (Silins, 2014; Shapiro & Buckley-Hunter, 2010).

Endelig antages det, at børn, der vokser op i hjem med forældre, der ryger hash (i hjemmet) har øget risiko for øreinfektioner, astma, luftvejsinfektioner og eksem som en direkte følge af, at børnene er udsat for passiv hash-rygning (Posis et al., 2019; Holitzky et al., 2017).

Intergenerationel overføring

Derudover er der den intergenerative overførsel af adfærd til næste generation. Således ved vi, at børn, der vokser op med forældre, der ryger hash, har større sandsynlighed for selv at udvikle hash-(mis)brug samt andet stof-misbrug (Epstein et al., 2019; Madras et al., 2019; Sternberg et al., 2019; Hill et al., 2018).

Vi ved således, at børn, der vokser op med forældre, der ryger hash, har større sandsynlighed for selv at få et forbrug af hash, alkohol og nikotin (Epstein et al., 2019; Madras et al., 2019). Dette kan især relateres til forældres brug af hash i tidlig ungdom (Epstein et al. 2019). Dertil kommer øget sandsynlighed for pro-hash normer (ibid.).

Dette kan bl.a. forstås ved, at adfærdsmønstre gives videre til næste generation, herunder hash-brug som en mestringsstrategi. Derudover ser vi, at de skader, børnene påføres som følge af forældre med hash-brug, f.eks. i forhold til deres tilknytningsmønstre, ligeledes kan tages med videre til næste generation.

Legalisering af hash og medicinsk ordineret cannabis

En del nyere forskning handler specifikt om de helt særlige følger af legalisering og medicinsk ordineret hash (cannabis). I debatten om legalisering af hash fremstillet hash ”ufarligt”, ligesom der argumenteres med ”afkriminalisering” som et positivt outcome. I forhold til medicinsk ordineret cannabis er der ligeledes fokus på de positive effekter, samt øget tvivl om de skadelige.

For virkelig at forstå følgerne nuanceret af såvel legalisering som medicinsk ordineret hash (cannabis) er det vigtigt at se på alle berørte områder, herunder ikke mindst børn.

Forskningen er ret entydig i forhold til konsekvenser for børn. Den viser, at legaliseret/ordineret hash hænger sammen med en øget forekomst af både neglect og fysisk vold mod børn. Måske fordi den lettere tilgængelighed via legalisering/ordinering kan øge impulsivt køb samt et mere risikobetonet og/eller mindre velovervejet brug (Freisthler, Grunewald & Wolf, 2015). Dertil kommer, at brug af medicinsk ordineret hash/cannabis kædes sammen med øget hash-forgiftning (ved at spise det) blandt børn. Det kan bl.a. forklares ved, at hash-brug reducerer (forældres) opmærksomhed og kort-tids hukommelse (Wang et al., 2013). Begge forhold handler dog også om den reducerede opfattelse af hash (cannabis) som skadeligt, herunder farligt for børn.

Børne-sagsbehandlingen

Et særligt fokus i forskningen handler om ”børne-sagsbehandling”, og hvordan legalisering og medicinsk ordineret hash påvirker denne (Freisthler & Cranich, 2020; Freisthler & Kepple, 2019; Freisthler et al., 2017). Freisthler og kolleger finder, at den ændrede opfattelse af hash/cannabis og øgede (ordinerede) brug kan påvirke sagsbehandleres beslutning om at relatere til og undersøge børns mistrivsel i forhold til hash brug. Det handler bl.a. om det problematiske i, at hash i nogle tilfælde kan anvendes legalt/ordineret og i andre ikke. Det kan nemlig udvande og forvirre opfattelsen af alvoren og hvornår brug er problematisk og for hvem (ibid.).

De konkluderer med bekymring, at legaliseringen af hash/ordineret cannabis kan resultere i reduceret bevidsthed på forældres hash-brug fra socialrådgivere/behandlere på børn-unge-feltet. F.eks. ift brug, der ikke kan diagnosticeres som ”misbrug”/”afhængighed”, og som måske ikke vil blive set som en mulig risikofaktor for overgreb eller omsorgssvigt, og måske ikke engang anset som værd at undersøge og/eller behandle.

Konklusion

Samlet kan vi på baggrund af forskning i forældre med hash-brug konkludere, at der er en lang række konsekvenser af hash-brug, der ikke er forenelige med forældreskab. Det kan reducere forældreevner, herunder øge risikoen for fysisk vold og neglect. Samlet forøger det barnets risiko for psykiske, kognitive, sociale og somatiske skader, også på længere sigt ind i barnets voksenliv.

Særligt i forhold til legalisering af hash og medicinsk ordineret cannabis viser forskningen, at dette kan resultere i reduceret bevidsthed på forældres hash-brug fra børnesagsbehandlere, og have indflydelse på sikring af barnets tarv, herunder omsorgssvigt og overgreb.

Forskning er endnu ikke fyldestgørende på alle områder, men det tilrådes at lade tvivlen komme børnene til gode, fordi de mulige konsekvenser er så alvorlige.

Anbefalinger

De nyeste anbefalinger fra forskningens verden er entydige; at det kræver en særlig indsats at sikre barnets tarv i forhold til forældre med hash-brug. Det betyder, at alle der arbejder professionelt med familier og børn, skal være særligt opmærksomme på, om forældre har et hash-brug, ikke kun ved børns mistrivsel, men helt generelt.

I den forbindelse understreges vigtigheden af at undersøge forældrenes viden om mulige skadeseffekter, at vejlede forældre i, at hash-rygning kan have alvorlige konsekvenser for børn, samt afdække påvirkningen af forælder-kompetencer. Ligesom vi allerede ved det, og gør det, i forhold til alkohol.

For at udbrede viden i forældres hash-brug og betydningen for børn anbefales det at undervise på div. uddannelser, sådan at professionelle klædes på til at håndtere problemstillingen.

Det understreges, at eftersom al stof-brug (herunder hash-rygning) blandt unge øger risikoen for brug af andre stoffer, og for at opleve stof-relaterede konsekvenser, bør forebyggelse af generationsoverført stofbrug være en national prioritering (Madras et al., 2019).

På grund af sammenhængen mellem mors og fars brug af hash og kokain, anbefales det, at man allerede ved graviditet undersøger fars brug af hash og kokain, idet det kan sige noget om mors (måske uafdækkede) brug, ligesom det kan være sværere for mor at stoppe, hvis far fortsat ryger. Dertil kommer den mulige ”passiv rygning”-effekt fra en fars fortsatte brug i hjemmet (Munch, Skurveit, Handal, & Skovlund, 2019).

Vi kender ikke langtids-effekten af ”second hand hash-rygning” på børn, ligesom vi ikke kender effekten af ”third hand hash-rygning”, hvor der ikke ryges umiddelbart ved siden af barnet, men i samme hjem som barnet. Det anbefales derfor at være særlig opmærksom på passiv hash-rygning i hjem med alkohol- og stofproblemer som sådan, og at der politisk tages beslutning om reduktion af passiv hash-rygning for børn (Ferrante et al., 2013; Posis et al., 2019).

Specifikt i forhold til legalisering af hash og medicinsk ordineret cannabis viser erfaringer fra lande, hvor hash er legaliseret, at det kræver en særlig indsats at sikre barnets tarv (Freisthler, Gruenewald & Wolf, 2015; Wang, 2017). Det skyldes bl.a., at der er for lidt viden om konsekvenser for børn, både på kort og lang sigt, ligesom den viden, vi har, ikke er udbredt i nødvendig grad. Såfremt cannabis legaliseres til medicinsk brug, og anvendes som sådan, er det at sammenligne med andre medicinske tiltag. Det betyder, at der er tale om særlige omstændigheder, hvor der må antages at være en række tilstande relateret til sygdomme, der kan opveje bivirkninger ved cannabis-indtag. Også her bør der være et særligt fokus på barnets tarv, når en forælder ordineres medicinsk cannabis (ibid.).

Forskningen viser også, at legalisering af hash og medicinsk ordinering af cannabis har indflydelse på børne-sagsbehandleres beslutninger. Bl.a. fordi det udvander og skaber forvirring i opfattelsen af alvoren og brugen. Igen understreges vigtigheden af, at alle professionelle, der arbejder med familier og børn har en skærpet opmærksomhed på forældres hash-brug. Et fokus vi kan sikre bl.a. via vidensformidling og lovgivning.

Samlet anbefaler forskningen, at lade tvivlen komme børnene til gode, fordi de mulige konsekvenser er så alvorlige. Ingen børn skal vokse op med forældre, der er påvirket af alkohol eller hash. Det kræver et særligt fokus på barnets tarv, bedre uddannelse og oplysning samt politiske tiltag

Her kan du læse mere

Amirav, I., Luder, A., Viner, Y., & Finkel, M. (2010). Decriminalization of Cannabis – potential risks for children? Acta Paediatrica, 100(4)

NIDA (2019). Marijuana, www.drugabuse.gov/publications/research-reports/marijuana

Bertrand, K., Hanan, N., Honerkamp-Smith, G., Best, B., & Chambers, C. (2018). Marijuana use by breastfeeding mothers and cannabinoid concentrations in breast milk. Pediatrics, sept. 142(3).,

Beverly, H., Castro, Y, & Opara, I. (2019). Age of first marijuana use and its impact on education attainment and employment status. J Drug Issues, Apr. 49(2), 228-237.

Blanco, D., Hasin, D., Wall, M., et al. (2016). Prospective evidence from a US national longitudinal study. JAMA Psychiatry. Apr. 73(4), 388-395.

Brook, J., Richter, L., Whiteman, M. (2000). Effects of Parent Personality, Upbringing, and Marijuana use on the Parent-child attachment relationship. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, Febr., 39(2), 240-248.

Chang, J., Tarr, J., Holland, C., m.fl. (2019). Beliefs and attitudes regarding prenatal marijuana use: Perspectives of pregnant women who report use. Drug and Alcohol Dependence, 196, 14-20.

Epstein, M., Bailey, J., Furlong, M., Hill, K., m.fl. (2019). An intergenerational investigation of the associations between parental marijuana use trajectories and child functioning, Psychology of Addictive Behaviors, DOI: 10..1037/adb0000510

Ferrante, G. Simoni, M., Cibella, F., Ferrara, F., m.fl. (2013). Third-hand smoke exposure and health hazards in children. Monaldi Arch Chest Dis, 79(1), 38-43

Freisthler, B. & Kranich, C. (2020). Medical Marijuana Dispensaries and Referrals for Child Maltreatment Investigations, Journal of Interpersonal Violence, 24

Freisthler, B. & Kepple, N. (2019). Types of Substance use and Punitive Parenting: A preliminary exploration, Journal of Social Work Practice in the Addictions, 19(3), 1-6

Freisthler, B., Kepple, N., Wolf, J., Curry, S., & Gregoire, T. (2017). Substance use behaviors by parents and the decision to substantiate child physical abuse and neglect by caseworkers. Children and Youth Services Review, Aug., (79), 576-583.

Freisthler, B., Gruenewald, P., & Wolf, J. (2015). Examening the relationship between marijuana use, medical marijuana dispensaries, and abusive and neglectful parenting. Child Abuse & Neglect, Oct., 48, 170-178.

Godleski, S., Shisler, S., Eiden, R., & Huetis, M. (2018). Co-use of tobacco and marijuana during pregnancy: Pathways to externalizing behavior problems in early childhood. Neurotoxicology and Teratology (69), 39-48

Goodwin, R., Cheslack-Postava, K., Santoscoy, S., Bakoyiannis, N., Hasin, D., Collins, B., Lepore, S., & Wall, M. (2018). Trends in cannabis and cigarette use among parents with children at home: 2002 to 2015. Pedriatrics, jun. 141(6), e20173506.

Hill, M., Sternberg, A., Suk, H.W., Meier, M.H., & Chassin, L. (2018). The intergenerational transmission of cannabis use: Associations between parental history of cannabis use and cannabis use disorder, low positive parenting, and offspring cannabis use. Psychol Addict Behav., Feb, 32(1), 93-103.

Holitzki, H., Dowsett, L., Spackman, E., Noseworthy, T., & Clement, F. (2017). Health effects of exposure to second- and third-hand marijuana smoke: a systematic review. CMAJ Open, Oct-Dec., 5(4), E814-E822.

Madras, B., Han, B., Comptom, W., Jones, C., Lopez, E., & McCance-Katz, E. (2019). Associations of Parental Marijuana Use With Offspring Marijuana, Tobabacco, and Alcohol Use and Opioid Misuse. Substance Use and Addiction, 2(11), 1-13

Meier, M.H., Caspi, A., Ampler, A., Harrington, H., Houts, R., Keefe, R.S., McDonald, K., Ward, A.,Poulton, R., Moffitt, T.E. (2012). Persistent cannabis users show neuropsychological decline from childhood to midlife. Proc. Natl Acad Sci USA, Oct 2, 109(40), E2657-64.

Morie, K., Crowley, M., Mayes, L., & Potenza, M. (2019). Prenatal drug exposure from infancy through emerging adulthood: Results from neuroimaging. Drug and Alcohol Dependence (198), 39-53.

Munch, E., Skurveit, S., Handal, M., & Skovlund, E. (2019). Pre conception use of cannabis and cocaine among men with pregnant partners. Nordic Studies on Alcohol and Drugs, 1-11.

Posis, A., Bellettiere, J., Liles, S., Alcaraz, J., Nguyen, B., Berardi, V., Klepeis, N., Hughes, S., Wu, T., & Hovell, M. (2019). Indoor cannabis smoke and children’s health. Prev Med Rep., Jun, 14. 100853.

Prindle, J., Hammond, I., & Putman-Horstein, E. (2018). Prenatal substance exposure diagnosed at birth and infant involvement with child protective services. Child Abuse & Neglect, 76, 75-83.

Richards, J., Smith, N., & Moulin, A. (2017). Unintentional cannabis ingestion in children: A systematic review. J Pediatr, Nov. 190, 142-152.

Shapiro, G., & Buckley-Hunter, L. (2010). What every adolescent needs to know: Cannabis can cause psychosis. J Psychosom Res., Dec., 69(6), 533-9.

Silins, E., Horwood, L., Patton, G., et al. (2014). Young adult sequelae of adolescent cannabis use: an integrative analysis. Lancet Psychiatry, 1(4), 286-293.

Sternberg, A., Hill, M.L., Suk, H.W., Meier, M., & Chassin L. (2019). Exploring cannabis-specific parenting as a mechanism of the intergenerational transmission of cannabis use and cannabis use disorder. J Stud Alcohol Drugs, Jan, 80(1), 32-41.

Thompson, R., DeJong, K., & Lo, J. (2019). Marijuana Use in Pregnancy: A review. Obsterical and Gynecological Survey, 74(7), 415-428.

Wang, G. (2017). Pediatric concerns due to expanded cannabis use: Unintended consewuences of legalization. J Med Toxicol, 13, 99-105.

Wolf, J. (2018). Prescription Drug Misuse and Child Maltreatment Among High-Risk Families. Journal of Interpersonal Violence. DOI: 10.1177

Yücel, M., Lubman, D., Solowij, N., & Brewer, W. (2007). Understanding drug addiction: a neuropsychological perspective. Australian and New Zealand Journal of Psychiatry, 41, 957-968.