Den øgede debat om legalisering af hash, herunder hash (eller cannabis) som ”medicinsk behandling”, har skabt et øget fokus på de mulige ”positive” effekter samt en øget tvivl om de skadelige. Det er derfor vigtigt at forstå såvel de helbredsmæssige negative følger af brug, samt de mulige positive følger af terapeutisk brug, ikke mindst i forhold til børn.
Denne artikel handler om det særlige, når man er forælder, og de konsekvenser det kan have for børn at vokse op med en forælder, der ryger hash.
Der anvendes betegnelsen ”hash”, selvom der reelt set kan være tale om forskellige former. Fælles er dog det aktive stof THC, som er det stof, der primært påvirker os.
Hash – konsekvenser generelt
I dette afsnit skal vi kort opsummere mulige konsekvenser af hash-brug helt generelt. Vi ved, at hash forringer kort-tids hukommelsen, opmærksomhed, reaktionsevne, motorisk koordinering og dømmekraft, ligesom det kan give perceptuelle forstyrrelser. Det kan forringe indlæring, skole- og arbejdsmæssige præstationer, samt evnen til forsvarlig bilkørsel (NIDA, 2019).
Det vides også at påvirke hjernens udvikling blandt unge, hvilket betyder, at regelmæssig brug blandt unge formodes at have negative og langvarige (formodentlig permanente) forandringer på deres kognitive udvikling (Silins et al., 2014).
Derudover ved vi, modsat gængs opfattelse, at hash kan være afhængighedsskabende, ligesom det som en slag ”gateway” kan øge risikoen for forsøg med og afhængighed af stærkere stoffer (Blanco et al., 2016; Silins et al., 2014).
Endelig viser forskning en øget risiko for en række psykiske lidelser; psykoser, skizofreni, depression og angst, formodentlig i kombination med en biologisk sårbarhed, ligesom der ses en øget risiko for selvmordsadfærd (Blanco et al.., 2016; Silins et al., 2014).
Om brugen af hash (eller cannabis) har terapeutiske fordele, som udkonkurrerer de helbredsmæssige risici, er stadig et åbent spørgsmål, som forskning endnu ikke har afklaret.
Hash – forældreskab specifikt
Hvordan påvirker indtagelsen af hash (eller lignende stoffer) forældreevnen, defineret ved evnen til at være i relation med et barn, evnen til at læse, spejle og rumme et barn, evnen til at mentalisere og affektregulere, samt evnen til at læse ”faresignaler” (så barnet ikke kommer til skade).
Helt generelt har det konsekvenser for relationen til børn og for børns udvikling, når en forælder er ”rus-påvirket”, det kan være af alkohol, hash, nerve-sovemedicin eller andre rusmidler. Alene det at forælderen ændrer ”personlighed”, ”udtryk” og ”adfærd”, men også at tilstedeværelsen og nærværet kan være reduceret. Børn bliver utrygge, når forældre forandrer sig, og når kontakten bliver anderledes, uklar, uforudsigelig eller helt fraværende. Børn bliver også utrygge og forvirrede, når regler og daglige rutiner forandres. Når det, der gælder den ene dag, ikke gælder den næste, og når der ikke er en vis grad af forudsigelighed, bl.a. defineret ved daglige rutiner og ritualer.
For høj grad af utryghed reducerer børns udvikling og kan skabe fejl-udvikling. Det gælder børns udvikling helt generelt, og det gælder børns udvikling specifikt. Til det specifikke ser vi især børns udvikling af tillid til sig selv, og tillid til andre, altså deres intra- og interpersonelle kompetencer. Vi ser også manglende tillid til egne perceptioner (jeg ser det, jeg ser, og mærker, det jeg mærker, ect.), hvis f.eks. forældre benægter egen adfærd og egne adfærdsændringer, herunder tilstedeværelsen af hash i hjemmet eller at hash er indtaget.
Dertil kommer at den direkte relation mellem forælder og barn påvirkes, når der er rus tilstede i forælderens hjerne. Det handler om evnen til at læse, spejle og rumme et barn, der kan blive reduceret. Det kan gå udover barnets selvudvikling, herunder følelsesregulering, samt barnets egen evne til mentalisering og dermed relationelle kompetencer; det være sig i relation til jævnaldrende og på længere sigt relateret til egne forældreevner (Freisthler, Gruenewald & Wolf, 2015). Et stort longitudinelt studie (Brook, Richter & Whiteman, 2000) fandt netop, at forældres hash-brug var relateret til reduceret forældre-barn tilknytning.
Derudover kan hash også have den effekt, at det nedbryder ”emotionelle grænser”, og hvor følelser kan udtrykkes mere ”uden filter”. Det er sjældent hensigtsmæssigt i en forælder-barn relation, hvor forælderen forventes at være den ansvarlige, trygge voksne, der tager vare på barnet, ligesom der kan være voksne følelser, der ikke skal deles med børn. Flere studier (bl.a. Freisthler, Gruenewald & Wolf, 2015) viser også, at forældres hash-brug øger risikoen for fysiske overgreb mod børnene.
Børn af forældre med hash-brug er også i højere grad udsat for risiko og fare (Freisthler, Gruenewald & Wolf, 2015; Richards, Smith & Moulin, 2017). Mindre børn kan ved en fejl indtage forældres hash, de kan i det hele taget komme til skade, hvis forælderen ikke er i stand til at passe på børnene, ligesom tilskadekomne børn måske heller ikke kan modtage den nødvendige hjælp, fordi forælderen ikke er i stand til det.
Vi ved også, at hash-rygning har indflydelse på andre ikke-rygere, herunder børn. For eksempel ved vi, at THC, den psykoaktive komponent i hash, akkumulerer i brystmælk i op til seks uger, og at dette kan have konsekvenser for barnets udvikling på både kort og lang sigt (Bertrand et al., 2018). Samtidig har man fundet, at fars hash-brug kan øge risikoen for pludselig spædbarnsdød (ibid.).
I hvilken grad spædbørn påvirkes, på kort og lang sigt, er endnu ikke videnskabeligt sikkert, men vi ved, at børns hjerner er yderst sårbare overfor hash. Det anbefales derfor ikke at indtage hash under amning, eller være i nærheden af andre, der gør (Bertrand, 2018).
Derudover ved vi, at ligesom passiv nikotin-rygning er skadeligt, er også passiv hash-rygning skadeligt (Holitzki et al., 2017). Forskning viser f.eks., at cannabinoider findes i blodet hos mennesker udsat for andres rygning, og at der ligeledes rapporteres om mærkbar effekt efter passiv hash-rygning. Det gælder også for børn udsat for forældres rygning (Posis et al., 2019; Holitzky et al., 2017). Tredjeparts-skader er endnu ikke påvist tilstrækkeligt, det drejer sig om de skader, der opstår som følge af forurening efter rygning, altså det, der er tilstede i rummet/huset i tiden efter rygning.
Der er endnu ikke forskning, der fyldestgørende afdækker i hvilken grad børns hjerner påvirkes af en forælders rygning. Forskning viser, at det kan være på forskellige områder, nogle kortvarigt, nogle langvarigt, men at det endnu er uklart i hvilken grad, hvem der er mest sårbar for hvad, og om skaderne er varige. Dog ved vi, at børn og unges hjerner er særdeles sensitive overfor hash, ikke mindst fordi de er i udvikling, og at der ses alvorlige hjerneskader fra egen rygning blandt unge. Skader der ikke forsvinder, heller ikke ved ophør med rygning (Meier et al., 2012). Ligeledes har man fundet forøget risiko for psykoser blandt især unge hash-rygere (Silins, 2014; Shapiro & Buckley-Hunter, 2010).
Derudover er der den intergenerative overførsel af adfærd til næste generation. Således ved vi, at børn, der vokser op med forældre, der ryger hash, har større sandsynlighed for selv at udvikle hash-(mis)brug (Sternberg et al., 2019; Hill et al., 2018).
Den samlede konklusion fra forskning i forældre med hash-brug er, at dette kan reducere forældreevner og forøge barnets risiko for potentiel skade som følge af omsorgssvigt (Freisthler et al., 2017). Forskning er endnu ikke fyldestgørende på alle områder, men det tilrådes at lade tvivlen komme børnene til gode, fordi de mulige konsekvenser er så alvorlige.
Alle forskningsartikler understreger vigtigheden af, at forældre vejledes i, at hash-rygning kan have alvorlige konsekvenser for deres børn, ligesom alle professionelle, der arbejder med familier og børn, skal være opmærksomme på om forældre har et hash-brug, undersøger forældrenes viden om mulige skadeseffekter, samt afdækker påvirkningen af forælder kompetencer.
Konklusion
Samlet set er der en lang række konsekvenser af hash-brug, der ikke er forenelige med forældreskab. Ligesom med alkohol afhænger det selvfølgelig også af mængden, hvordan det bruges, hvor, hvornår og det enkelte menneskes sårbarhed.
Men til forskel fra alkohol, er hash ulovligt og kommer fra et illegalt, kriminelt marked. Så længe det endnu ikke er legaliseret, er netop det en ganske afgørende forskel. Det betyder, at forældre, der bruger hash, bryder loven, og signalerer til børnene, at det er ok og måske endda bringer børnene i fare. Dette adskiller sig markant i forhold til alkohol, som findes på hylderne i supermarkedet og som indgår naturligt i en normal dansk kultur.
Erfaringer fra andre lande/stater, hvor hash er legaliseret, er at det kræver en særlig indsats at sikre barnets tarv. Bl.a. fordi der er for lidt viden om konsekvenser for børn, ligesom vi har set på alkohol-området (Freisthler, Gruenewald & Wolf, 2015; Wang, 2017).
Såfremt cannabis legaliseres til medicinsk brug, og anvendes som sådan, er det at sammenligne med andre medicinske tiltag. Det vil sige, at der er tale om særlige omstændigheder, hvor der må antages at være en række tilstande relateret til sygdommen, der kan opveje bivirkninger ved cannabis-indtag. Også her bør være et særligt fokus på barnets tarv, når en forælder ordineres medicinsk cannabis (Freisthler, Gruenewald & Wolf, 2015; Wang, 2017)
De nyeste anbefalinger fra forskningens verden er entydigt; at alle der arbejder professionelt med familier og børn, skal være særligt opmærksomme på, om forældre har et hash-brug og i hvilken grad dette påvirker deres forælderevner. Ligesom vi allerede ved det, og gør det, i forhold til alkohol.
Uanset omstændigheder, bør ingen børn vokse op med forældre, der er påvirket mærkbart af hverken alkohol eller hash.
Her kan du læse mere:
NIDA (2019). Marijuana, www.drugabuse.gov/publications/research-reports/marijuana
Bertrand, K., Hanan, N., Honerkamp-Smith, G., Best, B., & Chambers, C. (2018). Marijuana use by breastfeeding mothers and cannabinoid concentrations in breast milk. Pediatrics, sept. 142(3).,
Beverly, H., Castro, Y, & Opara, I. (2019). Age of first marijuana use and its impact on education attainment and employment status. J Drug Issues, Apr. 49(2), 228-237.
Blanco, D., Hasin, D., Wall, M., et al. (2016). Prospective evidence from a US national longitudinal study. JAMA Psychiatry. Apr. 73(4), 388-395.
Brook, J., Richter, L., Whiteman, M. (2000). Effects of Parent Personality, Upbringing, and Marijuana use on the Parent-child attachment relationship. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, Febr., 39(2), 240-248.
Freisthler, B., Kepple, N., Wolf, J., Curry, S., & Gregoire, T. (2017). Substance use behaviors by parents and the decision to substantiate child physical abuse and neglect by caseworkers. Children and Youth Services Review, Aug., (79), 576-583.
Freisthler, B., Gruenewald, P., & Wolf, J. (2015). Examening the relationship between marijuana use, medical marijuana dispensaries, and abusive and neglectful parenting. Child Abuse & Neglect, Oct., 48, 170-178.
Goodwin, R., Cheslack-Postava, K., Santoscoy, S., Bakoyiannis, N., Hasin, D., Collins, B., Lepore, S., & Wall, M. (2018). Trends in cannabis and cigarette use among parents with children at home: 2002 to 2015. Pedriatrics, jun. 141(6), e20173506.
Hill, M., Sternberg, A., Suk, H.W., Meier, M.H., & Chassin, L. (2018). The intergenerational transmission of cannabis use: Associations between parental history of cannabis use and cannabis use disorder, low positive parenting, and offspring cannabis use. Psychol Addict Behav., Feb, 32(1), 93-103.
Holitzki, H., Dowsett, L., Spackman, E., Noseworthy, T., & Clement, F. (2017). Health effects of exposure to second- and third-hand marijuana smoke: a systematic review. CMAJ Open, Oct-Dec., 5(4), E814-E822.
Meier, M.H., Caspi, A., Ampler, A., Harrington, H., Houts, R., Keefe, R.S., McDonald, K., Ward, A.,Poulton, R., Moffitt, T.E. (2012). Persistent cannabis users show neuropsychological decline from childhood to midlife. Proc. Natl Acad Sci USA, Oct 2, 109(40), E2657-64.
Posis, A., Bellettiere, J., Liles, S., Alcaraz, J., Nguyen, B., Berardi, V., Klepeis, N., Hughes, S., Wu, T., & Hovell, M. (2019). Indoor cannabis smoke and children’s health. Prev Med Rep., Jun, 14. 100853.
Richards, J., Smith, N., & Moulin, A. (2017). Unintentional cannabis ingestion in children: A systematic review. J Pediatr, Nov. 190, 142-152.
Shapiro, G., & Buckley-Hunter, L. (2010). What every adolescent needs to know: Cannabis can cause psychosis. J Psychosom Res., Dec., 69(6), 533-9.
Silins, E., Horwood, L., Patton, G., et al. (2014). Young adult sequelae of adolescent cannabis use: an integrative analysis. Lancet Psychiatry, 1(4), 286-293.
Sternberg, A., Hill, M.L., Suk, H.W., Meier, M., & Chassin L. (2019). Exploring cannabis-specific parenting as a mechanism of the intergenerational transmission of cannabis use and cannabis use disorder. J Stud Alcohol Drugs, Jan, 80(1), 32-41.
Wang, G. (2017). Pediatric concerns due to expanded cannabis use: Unintended consewuences of legalization. J Med Toxicol, 13, 99-105.