Sund mestring handler om at have flere strategier til rådighed,

samt at vide, hvornår hvilken skal bruges

 

 

Mestring kan helt overordnet inddeles i to kategorier:

• Problemfokuseret mestring
• Emotionsfokuseret mestring

Problemfokuseret mestring anvendes i situationer, hvor forandring opleves som mulig og refererer oftest til ”aktiv mestring”, direkte problemløsning og planlægning. Den kan også ses beskrevet som kognitive beslutninger samt det at søge information eller social støtte.

Problemfokuseret mestring ser ud til at være relateret til bedre psykisk og fysisk sundhed.

Emotionsfokuseret mestring optræder ofte i fastlåste situationer uden oplevelse af handlemuligheder. Det refererer bl.a. til at påtage sig ansvaret, også når man ikke har det og i forvrænget form som skyld. Det kan også være i form af positive revurderinger, accept af umulige situationer, benægtelse eller kognitiv og adfærdsmæssig undgåelse eller afledning.

Emotionsfokuseret mestring ser ud til at være relateret til ringere psykisk og fysisk sundhed.

 

Denne meget bredt definerede to-dimensionelle mestrings-struktur er senere blevet udviklet til forskellige fire-dimensionelle modeller, f.eks.:

• Rationel mestring
• Distancerende mestring
• Emotionel mestring
• Undgående mestring

Rationel mestring er, er som den ovenfor nævnte problemfokuserede mestring, handlings- og opgaveorienteret, og kan bestå i at lave planer og søge information som grundlag for beslutning og handling.

Den distancerende mestring indebærer en evne til emotionel kontrol. Det vil sige at kunne gøre sig uafhængig af hændelsen og følelsen associeret derved uden at bruge benægtelse eller forsøge at undgå stressor, men i en eller anden grad at kunne forholde sig objektivt til en stressor, eller at kunne holde afstand, indtil der er tid og rum til at bearbejde problemerne.

Emotionel mestring indebærer, også som ovenfor beskrevet, at man bliver overvældet af situationen og dermed magtesløs eller handlingslammet, ikke sjældent ledsaget af mindreværdsfølelser.

Den undgående mestring refererer til forsøg på at undgå den stressende situation, eller forsøg på at undgå kontakt med følelser forbundet med den stressende situation. Undgående mestring kan f.eks. være at sove, spise, ryge, drikke eller tage piller, en mestrings-stil, der ser ud til at karakterisere såvel mennesker med alkoholproblemer/misbrug som voksne børn af forældre med alkoholproblemer/misbrug.

 

Som udgangspunkt karakteriseres ”sund mestring” ved rationel, problemløsende mestring samt distancerende mestring. Specifikt er problemfokuseret mestring signifikant og positivt relateret til adskillige positive udviklingsmæssige faktorer, såsom selvtillid, selvværd og oplevet kompetence, medens den er negativt relateret til depression.

”Usund mestring” karakteriseres ved emotionel og undgående mestring, der relateres til ringere psykisk og fysisk helbred. Specifikt har det vist sig, at kognitiv undgåelse er positivt relateret til rusmiddelbrug og negativt til selvtillid.

Hvis barnet derfor overvejende anvender emotionsfokuserede mestrings-strategier, ser det ud til at kunne udgøre en risikofaktor, medens overvejende anvendelse af problemfokuseret mestring er en beskyttelsesfaktor.

 

Men, så enkelt er det ikke helt.

Det er nemlig vigtigt at se mestring i kontekst. Det, der i nogle situationer er at betegne som effektiv og konstruktiv mestring, kan i andre være ineffektiv eller upassende mestring. F.eks. er problemfokuseret mestring især rettet mod situationer, hvor individet reelt har kontrol over de stressfulde faktorer. Medens emotionsfokuseret mestring er mere effektivt og mindre frustrerende i ukontrollable situationer.

Børn i familier med alkoholproblemer/misbrug har som oftest reelt ikke mulighed for at påvirke situationen. Derfor er den sundeste mestring her som oftest emotionsfokuseret og undgående mestring. På længere sigt er det imidlertid ikke konstruktivt at anvende emotionsfokuseret mestring, især når kontekst ikke længere er den samme.

For nogle børn i særlige situationer kan det godt lykkes i begrænset omfang at anvende problemfokuseret mestring. Men på den lange bane vil det komme til kort, enten fordi opgaven er for stor for et barn, eller fordi de udtrættes over tid.

Der er således ikke én enkelt mestrings-strategi, der er effektivt anvendelig i alle situationer. Effektiv mestring afhænger i højere grad af eksistensen af flere mestrings-strategier og fleksibilitet i forhold til anvendelsen af disse. I jo højere grad barnet har været afhængig af emotionsfokuseret mestring for overlevelse, desto stærkere og mere fastgroet vil denne mestrings-stil være.

Samtidig mangler der ofte rollemodeller for den sunde og fleksible mestrings-stil. Den drikkende/misbrugende forælder udviser jo undgående mestring (og måske også emotionel mestring), ligesom det også ofte karakteriserer den ikke-drikkende/ikke-misbrugende forælder.