Pårørende til et menneske med alkoholproblemer eller andet misbrug er mindst ligeså belastede som den drikkende/misbrugende part
Alkoholproblemer og andet misbrug påvirker ikke blot den, der har problemet, men også dennes nære relationer. Vi ved fra forskning, at pårørende til et menneske med alkoholproblemer eller andet misbrug er mindst ligeså belastede som den med alkohol/misbrugsproblemet, nogle endda væsentligt mere. Det gælder psykiske, fysiske og sociale konsekvenser. Alligevel er der ikke behandlingsgaranti til de pårørende.
Pårørendebegrebet dækker over en bred vifte af relationer, herunder især partner, børn og forældre, men også søskende, bedsteforældre, nære venner, kolleger og ”anden familie”.
At være pårørende til et menneske med alkohol/misbrugsproblemer kan derfor være et vidt begreb. Man kan være involveret i forskellig grad og på forskellig vis. Hvis man er partner, kan man være følelsesmæssigt og økonomisk afhængig, hvis man er forælder, kan man føle ansvar og måske også skyld, og hvis man er barn, kan man være dybt afhængig; følelsesmæssigt, socialt og økonomisk. For mindre børn kan det være et spørgsmål om overlevelse.
Pårørende får ofte problemer knyttet direkte til den drikkendes adfærd, såsom psykiske, fysiske og seksuelle overgreb, trusler, svigt, kaos og uforudsigelighed. Men også til de mere indirekte påvirkninger, som følger af at være vidne til et andet menneskes selvskadende, destruktive adfærd og de problemer, det medfører.
Ofte tager pårørende del i tildækningen af problemerne udadtil, og bliver dermed aktive deltagere i den drikkendes destruktive mønster. Løsningsforsøg mislykkes igen og igen, og for hver gang kan de pårørende få psykiske og psykosomatiske reaktioner. Sådanne reaktioner kan vedvare eller opstå mange år efter, også selvom deres livssituation har ændret sig.
Et dansk forskningsprojekt (Lindgaard, 2008, 2011 – se litteratur på hjemmesiden) undersøgte 415 danske pårørende (primært partner, voksne, børn og forældre) og fandt, at:
- Stort set alle oplever, at alkoholproblemer har haft konsekvenser for deres parforhold/familieliv, hver tredje oplever en meget høj belastningsgrad
- Omtrent en tredjedel af de pårørende har det rigtig skidt med depressionstendenser, identitetsforvirring, tomhed, menings- og modløshed, angst, vrede, indre uro, ensomhed og psykosomatik
- De pårørende er ligeså belastede og dårligt fungerende som den drikkende part
- De pårørende har et stærkt signifikant højere symptomniveau end den almene befolkning på psykisk belastning på samtlige dimensioner
- De pårørende er stærkt signifikant mere belastede end den almene befolkning i forhold til parforhold og familiefunktion
- Ydermere viste forskningen, at familiefunktionen tillige var mere dysfunktionel sammenlignet med familier dysfunktionelle af andre årsager end alkohol
Ikke overraskende fører ovennævnte symptomer på mistrivsel til sygemeldinger fra arbejdet, og for nogle over tid et stort og regelmæssigt forbrug af vanedannende medicin, især benzodiazepiner, antidepressiva og opiater.
Endelig viste forskningen, at hver tredje af de pårørende med børn, har et eller flere børn, der på den ene eller anden måde mistrives i nævneværdig og behandlingskrævende grad
Endnu et dansk forskningsprojekt (Lindgaard, 2012b) fandt følgende om de pårørende:
- Hver tredje pårørende har været udsat for psykiske overgreb
- Hver femte pårørende har været udsat for voldelige overgreb
- Hver tiende pårørende angiver at have været udsat for seksuelle overgreb, det kan være såvel i barndom som voksenalder
- De pårørende har signifikant højere symptomniveau på psykisk belastning
- En tredjedel har oplevet depression
- En tredjedel har oplevet kontroltab (ukontrolleret vredesudbrud)
- Hver sjette har haft selvmordstanker, 5 % har forsøgt at begå selvmord
- Spiseforstyrrelser ses hos op mod 10%
- Selvskadende adfærd ses hos 5%
- Halvdelen har lavt selvværd, og er ramt langt udover det normale i forhold til oplevelser af egen værdi, kunnen og handlekraft
- To tredjedele oplever i væsentlig grad smerter (hovedpine, mavesmerter, muskelsmerter)
Samlet set er de pårørende en meget svært belastet gruppe, mere end almenbefolkningen, mere end andre kliniske grupper, og mindst ligeså meget som den drikkende/misbrugende part. Nogle er endda meget mere belastede end den drikkende/misbrugende.
Det til trods er de pårørende ikke garanteret hjælp, sådan som den drikkende/misbrugende part. Når vi samtidig ved, at den drikkende/misbrugende part ofte først erkender problemets alvor og behovet for hjælp 10-15 år efter de pårørende, er det jo helt skævt. Især fordi der ofte er mindre børn blandt de pårørende, som kan vente en hel barndom på, at deres forældre for hjælp til at skabe de nødvendige forandringer. Det er jo galt!