At leve i en familie, hvor der er alkohol- og/eller andre misbrugsproblemer giver nogle ganske særlige vilkår. Det kan være din partner, der drikker for meget, din far og/eller mor, din søn/datter, din søster/bror, en bedsteforælder. Eller det kan være et andet mennesker, som på en eller anden måde står dig nært. Uanset vil det have konsekvenser for dig og dit liv!
Følgende er typiske oplevelser og normale reaktioner, når man lever i en familie med alkoholproblemer:
- utryghed og uforudsigelighed
- ked-af-det-hed, nedtrykthed, græder pludseligt eller ofte
- vredesudbrud, der kan være svære at kontrollere
- manglende selvværd
- svært at mærke egne følelser, grænser og behov
- ensomhed
- ingen eller få venner, eller afstandtagen/overfladiskhed ift. venner
- følelsen af at leve et ”dobbeltliv”, fordi alkoholproblemerne skal skjules
- svært ved at stole på andre (pga. gentagne svigt, brudte løfter og aftaler, der ikke overholdes)
- over-ansvarlighed
- udbrændthed og stress
- skyldfølelse
- angst
- depression
- søvnproblemer, mareridt
- koncentrationsbesvær, svært ved at passe skole/job
- spiseforstyrrelser
- egne alkoholproblemer
- fysiske skavanker (hyppig hovedpine, mavepine, kvalme, muskelsmerter etc.)
Men sådan behøver du ikke at have det. Det kan være at du skal have hjælp til at få den, der drikker til at ændre adfærd. Og det kan være at du skal have hjælp til at passe på dig selv og måske dine børn. Det kan også være, du bare har brug for hjælp og støtte til at komme videre i dit eget liv. Uanset hvad det er, kan det være godt at tale om.
Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Send en e-mail til psykolog@hellelindgaard.dk eller ring på 40 61 90 65.
Litteratur
Hvis du vil læse mere kan du på Center for Rusmiddelforsknings hjemmeside gratis downloade bøgerne ”Afhængighed og relationer – de pårørendes perspektiv” og ”Afhængighed og relationer – behandlingsperspektiver”.
> Download bøgerne på Center for Rusmiddelforsknings hjemmeside her
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du gratis læse:
Lindgaard, H. (2012) Familier med alkoholproblemer: Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene. Kbh., Sundhedsstyrelsen.
> Læs “Familier med alkoholproblemer” her
Lindgaard, H. (2012) Familier med alkoholproblemer: Et litteraturstudium af forskellige tilgange til behandling af familier med alkoholproblemer. Kbh., Sundhedsstyrelsen.
> Læs litteraturstudiet af “Familier med alkoholproblemer” her
Lindgaard, H. (2006). ”Familieorienteret alkoholbehandling – et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter”.
> Download “Famileorienteret alkoholbehandling” her
Du kan også gå på biblioteket og låne:
Lindgaard, H. (2002) ”Voksne børn fra familier med alkoholproblemer – mestring og modstandsdygtighed”.
Hvis du vil læse mere om de mulige konsekvenser i voksenlivet når man er vokset op i en familie med alkoholproblemer kan du læse mere i denne artikel: “Familier med alkoholproblemer – gør det en forskel for børnenes voksenliv?”
> Download artikel i pdf format
> Se hvilke publikationer jeg ellers har udgivet her på siden
Her kan du få mere info og/eller hjælp:
- www.sst.dk
- www.hope.dk
- www.blaakors.dk
- www.TUBA.dk
- www.alkohologsamfund.dk
- www.magasinet-rus.dk
- www.trembacz.dk