Børn der vokser op i en familie, hvor en af forældrene, eller måske dem begge har problemer med alkohol, kan opleve at have udfordringer på en række områder.
Det kan se ud på mange forskellige måder; det er forskelligt, hvad man bliver ramt på, hvor meget og hvornår det kommer til udtryk.
- Identitet: Hvem man er, værdier og kvaliteter, hvad man vil med sig selv, og med livet
- Jeg-fokus: At mærke og udtrykke følelser, behov og grænser
- Følelsesregulering: At håndtere og være med svære følelser (f.eks. vrede, ked af det hed)
- At foretage valg, tvivl og usikkerhed
- Lavt selvværd
- Skyld- og skamfølelser
- Ensomhed og isolation
- Psykosomatik (mavepine, hovedpine, etc.)
- Søvnproblemer, mareridt
- Koncentrationsbesvær, uro, tankemylder
- Psykiske lidelser og problemer: Depression, angst, selvmordstanker, ADHD, OCD, PTSD, Spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd
- Livs- og problem-mestring: svært ved at takle livet, når det er svært, eller let
- Misbrugsproblemer
- Relationer: Venskaber og parforhold
- Tidlig voksenadfærd (tidlig parforhold, egen bolig, børn)
- Afvigende miljøer – Kriminalitet, bander og lign.
- Egen forældre-rolle – børn
- Forstyrret skolegang/uddannelse
Det kan se voldsomt ud, men ikke alle børn oplever alle udfordringer, altid. For nogle er udfordringerne værst i opvækst, for andre viser det sig først i voksenalder. Og nogle oplever måske stort set ingen udfordringer. Nogle udfordres hele livet, nogle blot i en eller flere perioder. Læs mere i artiklen om mestring og modstandsdygtighed.
Grunden til at det bliver så ”voldsomt” et problemfelt er, at det er hele barnets udvikling, der er i spil. Eller det kan det være. Afhængig af hvornår, hvor længe og hvordan alkoholproblemet optræder. Vi ved, at børns sunde udvikling kræver en ”sikker base” og en ”tryg relation” til mindst én voksen omsorgsperson. Er det utrygt og usikkert hæmmes barnets udvikling eller der sker fejl-udvikling. Og det kan være på alle områder af barnets udvikling; kognitivt, emotionel, socialt, motorisk og fysiologisk.
Identitet
Mange børn, der vokser op i en familie med alkoholproblemer, bliver ramt på deres ”identitet”. Det er en meget grundlæggende faktor for os som mennesker; at vi ved hvem vi er, hvad vi har lyst til, brug for, kan lide, og hvad vi ikke kan lide, hvad der har værdi og giver mening. Det handler rigtig meget om at kunne mærke sine følelser, vide hvad de betyder, kunne udtrykke sine følelser passende og med en vis fornuft, kunne mærke sine behov og sætte sine grænser. Det er som en indre GPS, der viser vej. Har man ikke den (eller rettere kontakten til den), kan det være svært at finde sin vej i livet. Det er også en forudsætning for at kunne være i gode, sunde relationer med andre mennesker.
I stedet er mange af disse børn virkelig dygtige til at mærke andre mennesker; hvad andre har brug for og lyst til. Ikke at man skal være ”egoistisk”, men at man er nødt til at have sig selv med (et jeg-fokus) for at kunne være i verden med andre mennesker, og for at kunne finde sin vej.
Når man ikke får plads til at udvikle alle sider af sig selv, også de mindre ”pæne”, mindre ”nemme”, udvikler man det, man kalder ”det falske selv”. Her bor de dele af os selv, de sider af vores personlighed, som ikke blev set, spejlet og elsket, men forvist som forkerte, uønskede og uelskede. Som vi derfor lærer ikke at (måtte) ville være ved, som vi har gemt væk i det mørke, ubevidste, for at vi kan føle os elskede. Og som kan komme til at ”køre med os”, styre os, fordi det vi har gemt i det ubevidste, ikke er væk, men udenfor kontrol. Vi har alle ”falske selv’er”. Mere eller mindre. Men jo mere, der er gemt væk, jo mindre kan man være sig selv, jo mindre kontakt har man til alle sider af sig selv. Og det mærker man. Som uro, håbløshed, som depressivitet, angst. Eller som misundelse, foragt, vrede overfor de mennesker, der besidder de sider, vi ikke selv vil/kan være ved.
Nogle børn oplever også, at der drages tvivl om deres sanser. At når de ser, hører, lugter forældres misbrug, og samtidig får at vide, at det ikke er rigtigt, kommer de til at tvivle på egne sanser. Når de gentagne gange får at vide, at der ikke er flasker på bordet, at den flaske de fandt i kælderen, ikke er fars, at den berusede forælder ikke opfører sig anderledes/mærkeligt, at lugten af øl ud af forælderens mund ikke er øl, men lakrids, og måske endda får at vide eksplicit, at det må være noget barnet har fundet på. Så kan de faktisk begynde at tvivle på om de overhovedet kan stole på deres egne sanser, som er ret grundlæggende for vores væren i verden. Og det kan brede sig som en generel tvivl på sig selv i det hele taget.
Følelses-forvirring
Ofte kan man have en ringe kontakt til og forståelse af egne følelser. Det kan være en følge af, at følelserne ikke har fået plads, at forældre ikke har kunnet rumme og spejle følelserne.
Nogle følelser kan være helt ”væk”, f.eks. ked-af-det-hed, vrede eller glæde. Nogle følelser kan komme ud ”som noget andet”, f.eks. ked-af-det-hed, der kommer ud som vrede, fordi det er mindre ”farligt” at være vred, end ked-af-det, eller omvendt. Nogle mærker slet ikke deres følelser, eller mærker dem eksplosivt og ude af stand til at kontrollere hvornår og hvor meget. Nogle kan blive så fyldt af svære følelser, som de ikke har lært at være med, udtrykke eller bare håndtere indeni, at de slet ikke kan være i det, og måske regulerer og dulmer med mad, gaming, alkohol eller det at skære i sig selv. For ikke at mærke det, der er svært og gør ondt, og/eller for at flytte fokus til at mærke en anden smerte.
Lavt selvværd
Mange har lavt selvværd. Det kan der være mange grunde til. F.eks. det ikke at være blevet ”set og spejlet” af sine forældre, sådan som alle børn har brug for. Eller det kan være fordi de har oplevet at have alt for store, svære opgaver og ansvar i familien, fordi forældrene ikke kunne, f.eks. ift. at passe på mindre søskende eller forældrene. Det kan være forældre, der har fortalt dem, at de ikke er gode nok, fordi de har været frustrerede og slidte pga. alkoholproblemerne eller fordi forældrene har været påvirkede af alkohol og derfor ”ude af sig selv”. Børn kan også føle sig mindre værd, fordi de oplever ikke at være værdifulde i deres forældres liv, oplever at alkohol er/var vigtigere end de var. Nogle børn kan også få den tanke, at de er skyld i deres forældres alkoholproblemer. At hvis de bare havde været sødere, nemmere, dygtigere etc., ville forældrene ikke have drukket. Det er en naturlig menneskelig faktor, som bl.a. handler om at forsøge at få kontrol over noget, som er helt ude af kontrol; at tro, at man kan have indflydelse, hvis man virkelig ville, eller når man bare lige har knækket koden til det. Eller det kan være fordi børnene har fået at vide, at det var deres skyld. Børnene kan også føle sig mindreværdige og forkerte fordi de føler sig anderledes, end deres jævnaldrende. Det opleves ofte skamfuldt og pinligt, at ens forældre har alkoholproblemer, ikke har styr på deres liv. Og det er sjældent noget vi taler åbent om med venner og familie. Forældrene kan også være så dårlige til at passe på deres børn, at hvis nogen fandt ud af det, ville det have konsekvenser, der rakte udover familien, måske endda, at børnene ikke kunne bo hjemme. Det er en reel risiko, men også en faktor, der får helt almindelige familier med alkoholproblemer til at holde det for sig selv, for tænk nu hvis.
Skyld og skam
Som også antydet ovenfor kan det give stærke følelser af skyld og skam at vokse op i en familie med alkoholproblemer. Skyld over at forældrene drikker, skyld over ikke at kunne hjælpe forældrene, og bare skyld over ikke at være god nok.
Mange tager skyldfølelsen med ind i voksenlivet. De bekymrer sig og føler sig ansvarlige for forældrene, både den, der drikker og den der ikke gør. Føler de skal hjælpe forældrene, være der for dem og føler skyld når de ikke kan; fordi de har eget liv, med job, partner og måske børn, fordi de ikke kan holde til det, og fordi de ikke lykkes med at hjælpe forældrene. Mange kan også opleve det modsatte, at de ofrer alt for at hjælpe forældrene, i en grad så der ikke bliver plads til deres eget liv.
For nogle kan skyldfølelsen sprede sig til en ”generel, automatiseret skyldfølelse”, fordi de er så trænet i at føle og tage skyld, også for det, der reelt ikke er deres.
Skamfølelsen handler om det tabu, vi har omkring ”alkoholproblemer”. Til trods for at alkohol er så udbredt i vores kultur, er det stadig yderst skamfuldt ikke at kunne kontrollere sit forbrug. Det betyder, at vi ikke kan tale om det. Man risikerer at blive lukket ude af fællesskabet, være forkert og pinlig. Også selvom man faktisk ikke selv ”ejer” alkoholproblemet. Nogle forsøger derfor helt ind i deres voksenliv at skjule ikke bare deres ”familie-hemmelighed”, men også sider af sig selv og deres voksenliv, knyttet til det at have en forælder, der har alkoholproblemer.
Du kan læse mere om skam og skyld på hjemmesiden.
Ensomhed og isolation
En del børn fra familier med alkoholproblemer føler sig ensomme. De isolerer sig, måske mere eller mindre frivilligt. Nogle har ingen venner fordi de føler sig forkerte, føler de har mindre værdi og måske ikke har noget at byde på som ven, og er bange for at blive afvist. Nogle har ingen venner fordi de er bange for at tage venner med hjem, for at ingen skal opdage, hvad der foregår hjemme hos dem, i deres liv. Nogle har ikke tid, fordi de skal hjem at passe på mor eller far, eller mindre søskende. Af samme grund kan det være svært at dyrke fritidsinteresser, hvilket blot skaber yderligere isolation. Det kan også være svært at være i relation med andre mennesker, hvis man ikke har følelse af sig selv og af ”selv-værdi”, ofte med udpræget skyld og skam (se ovenfor). Endelig kan de også ganske enkelt mangle overskud til at relatere sig til andre mennesker, eller mangle redskaber til hvordan.
Symptomer på belastning
At leve i en familie med alkoholproblemer kan være yderst belastende. Over tid taler man om, at alkohol bliver det ”styrende princip”; det der styrer hele familiens måde at være familie på. Sådan at det ikke er familiens behov, ønsker og drømme, eller noget så basalt som børns udviklingsmæssige behov (sult, søvn og stimulation), der definerer familien, men overlevelse fra dag til dag ift. alkoholproblemerne. Ofte er livet i familien med alkoholproblemer stressende og præget af uforudsigelighed. Der kan være gode dage og dårlige dage. Dage hvor der drikkes, dage hvor der ikke drikkes. Dage med godt humør, dage med dårligt humør. Dage med to forældre, dage med kun én eller ingen forældre. Dage hvor der gælder ét sæt regler, dage hvor der gælder helt andre. Og vel og mærke ikke nødvendigvis ud fra et bestemt mønster. Rutiner og ritualer kan være helt fraværende eller svingende, hvor fødselsdage og højtider bestemmes af alkoholproblemet og den aktuelle dagsform i familien, og hvor daglige rutiner, som spisetid og puttetid/ritual kan være fraværende eller defineret af den drikkendes behov, ikke ud fra barnets behov. Der kan være skænderier og vold, imellem de voksne, imellem børnene, og mellem voksne og børn. Der kan være grænseoverskridende adfærd, psykisk vold, ”larmende tavshed”, trusler om vold og til tider seksuelle overgreb.
Som følge heraf udviser mange børn forskellige symptomer på belastning. De kan have svært ved at sove, have mareridt og urolig søvn. De kan have svært ved at koncentrere sig og følge med i skolen. De kan have svært ved at få lavet lektier. De kan være urolige, hyperaktive og måske udadreagerende. De kan have forskellige spiseforstyrrelser. De kan også opleve forskellige psykosomatiske symptomer, altså fysiske symptomer på, at de er psykisk belastet; f.eks. ondt i maven, ondt i hovedet, ondt i muskler/led, eller hyppige infektioner, fordi stress hæmmer immunforsvaret.
Der er også nogle børn, der ikke umiddelbart viser tegn på belastning. De kan fremstå søde, nemme, hjælpsomme, dygtige, og forsøge ikke at ”fylde”, eller i hvert fald ”fylde positivt”. Det er ikke nødvendigvis sundt i længden. Læs mere nedenfor under mestring og modstandsdygtighed.
Psykiske lidelser
Vi ser tillige en øget forekomst af psykiske lidelser blandt børn, unge og voksne, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer. Det kan være depression og angst. Til tider ses også ADHD og OCD lignende tilstande.
De psykiske lidelser kan skyldes en arvelig faktor, idet alkoholproblemerne hos forælderen kan være en ”følge” af og/eller samhørende med psykiske lidelser (f.eks. selvmedicinering af ADHD eller depressivitet), som børnene så arver i den biologiske arvemasse. Det kan også være en følge af de belastende opvækstvilkår formodentlig kombineret med en psykisk sårbarhed.
På sigt kan den belastende opvækst sætte sig som PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder), som er en reaktion på enten meget voldsomme traumatiske hændelser eller svær belastning over længere tid.
Livs- og problemmestring
Sund mestring handler om at have flere mulige strategier og vide, hvornår man skal bruge hvilken. Man taler om sunde mestringsstrategier, som ”problemløsende”, og om at de usunde strategier er de strategier, der handler om at undgå. Det afhænger dog også af situationen, hvad der er sundt.
For børn der vokser op i en familie med alkoholproblemer, vil det ofte være de sidstnævnte, der er de ”sundeste”. Her nytter det ikke, at børnene tror de kan løse ”problemerne”. Det kan de ikke. Og at forsøge vil føre til gentagne mislykkede forsøg og følelse af magtesløshed, håbløshed og skyld. Det er meget destruktive følelser og overbevisninger at tage med sig ind i voksenlivet. Den sunde mestring derimod er at forsøge at undgå, f.eks. ved at flytte sig fysisk (gå væk).
På den lange bane, som voksen er det imidlertid ikke en sund strategi. Dels fordi den bygger på en følelse af magtesløshed; en overbevisning om ikke at have indflydelse på og kontrol over sit liv, en slags ”tillært hjælpeløshed”. Dels fordi den bygger på en mestringsstrategi, der handler om ikke at forsøge at løse sine problemer og tage kontrol over retningen i sit liv.
I familier med alkoholproblemer kan børnene ofte have set voksne, der ikke forsøgte at løse deres problemer og tage kontrol over livet, men i stedet at dulme, det der er svært med alkohol. Derudover kan børnene som nævnt ovenfor netop have erfaringer med, at de ikke kan løse de problemer, der er i deres liv, men i stedet må trække sig og/eller forsøge at holde det ud. Så manglende rollemodeller og ringe erfaring med at løse problemer kan være medvirkende til, at børnene får destruktive eller få livs- og mestringsstrategier.
Derudover kan man også være så trænet i at være i ”modvind”, at det ”lette” i livet kan føles kedsommeligt eller ligefrem svært. Det kan betyde, at man med en baggrund i en alkoholfamilie kan komme til (ubevidst) at søge det svære og udfordrende, f.eks. i kærlighedsrelationer eller jobsammenhænge. Og dermed gøre livet sværere end det behøver at være.
Overlevelses-strategier
Børn vokset op i familier med alkoholproblemer vil ofte have udviklet forskellige strategier, der hjalp dem til at ”overleve” (som også beskrevet ovenfor). Strategier som i barndommen var nødvendige og ”sunde” reaktioner på noget meget ”usundt”. I længden vil disse overlevelses-strategier imidlertid ikke være sunde. De vil ofte være anstrengende eller ligefrem destruktive. De er knyttet til at overleve noget ”usundt”, og det skal man helst ikke fortsætte med; hverken at leve i ”usunde” relationer, eller at forsøge at ”overleve livet”. Men ofte ser man at børn helt ind i voksenalderen fortsætter med disse velkendte mønstre og strategier, fordi de er ”trygge”, og fordi det er det, børnene har lært.
Misbrugsproblemer
Ikke overraskende ser vi også en forøget risiko for at udvikle egne alkoholproblemer eller misbrug af forskellig karakter. Det kan skyldes biologisk arv, det kan skyldes de generelt forringede opvækstbetingelser og det kan skyldes, at barnets forældre som rollemodeller får videregivet ringere problemløsnings-strategier. Det vi også ser er, at misbruget indtræder tidligere og oftere i mere voldsom grad, end blandt unge og voksne, der ikke er vokset op med alkoholproblemer blandt forældrene. Derudover ser vi en øget forekomst af andet misbrug end alkohol; stofmisbrug, mad, sociale medier, spil, gaming, porno, sex, m.v.
Samtidig er der også en tendens til, at børn vokset op i en familie med alkoholproblemer finder sammen med kærlighedspartnere, der også har alkohol- eller andre misbrugsproblemer. Eller de kan blive hypersensitive overfor en partners brug af alkohol, af angst for at det skal være/blive et problem.
Relationer: Venskaber og parforhold
Generelt kan der være problemer i relationen til andre mennesker. Mange oplever at det kan være svært at være trygge og finde tillid i nære relationer. Det kan være skamfuldhed over egen ”historie” og ”den man er”, som man helst ikke vil afsløre. Det kan være en følge af ”lavt selvværd”, at man ikke føler sig ligeværdig med andre mennesker. Og i det hele taget angst for blive afvist og forladt. Det kan komme til udtryk ved overfladiske relationer, intenst tætte/kvælende kontrollerede relationer, eller at man helt undgår relationer med andre mennesker. Det kan også ses i kærlighedsrelationer, som for mange kan være en opslidende udfordring. Det kan være med angst for at give sig hen, forpligte sig og så blive forladt, det kan være med utroskab, det kan være med jalousi og kontrol, det kan være med konflikt og vold, eller ”bare” det at få en kærlighedsrelation til at fungere.
Nogle bliver alt for tidligt voksne; flytter tidligt hjemmefra (måske smidt ud), får tidligt en kæreste, børn og familie. Fordi de har været vant til at tage voksen-rollen og voksen-opgaver tidligt, været nødt til at ”blive voksne” meget tidligt, eller for at komme væk fra opvækstfamilien.
Nogle finder et tilhørsforhold i ”afvigende miljøer”. F.eks. i kriminelle bander og rockermiljøer. Her finder de loyalitet, ”broderskab”, ”familiefølelse” og at roller og regler er skarpt defineret, hvilket kan give netop den tryghed, der ikke er i opvækstfamilien.
Egen forældre-rolle – børn
Når man ikke har fået den rette kontakt som barn, kan det være svært at give den videre når man selv bliver forælder. Dertil kommer, at når det er svært at læse, tolke og rumme egne følelser, bliver det også svært at læse, tolke og rumme andres følelser, det gælder også i forhold til egne børn. Mange ved godt, hvordan de ikke vil være som forælder, men ikke hvordan de så vil være. Eller de ved godt ”hvordan” de vil være, men ikke hvordan de kommer derhen, hvad de skal gøre helt konkret for at være ”den gode forælder”.
Uddannelse/job
Mange børn og unge oplever problemer med skolegang og uddannelse. Det kan være svært at koncentrere sig, når hovedet er fyldt med tanker, bekymringer, usikkerhed og angst. Som kan sætte sig i kroppen som uro, stress og måske smerter i hoved, mave, muskler og led. Ikke sjældent ses forstyrrelser i skolegangen; manglende koncentration, præstation og måske fravær. Det modsatte ses imidlertid også; overansvarlige, ”søde” børn, der ”falder i et med tapetet”, eller børn og unge med en overdreven præstationsorientering, der måske kan se positivt ud og give umiddelbar positiv feedback, men som på længere sigt slider og for nogle ender som stress.
Fra forskning ved vi, at færre børn og unge fra familier med alkoholproblemer får en uddannelse. I det hele taget kan det være svært at finde sin vej i forhold til uddannelse og job, ligesom at mange går ned med stress.
Modstandsdygtighed
Der er også nogle, der vokser op i alkoholfamilier, og faktisk ikke umiddelbart føler sig udfordret. Det er forskelligt, hvad man bliver ramt på, og hvor meget. Og det er forskelligt, hvordan man takler det, der er svært.
Nogle børn og unge kan derfor betegnes som ”modstandsdygtige”. Det vil sige, at selvom de oplever svære ting i deres opvækst, så formår de at takle det og komme styrket ud på den anden side.
Udfordringen for de modstandsdygtige børn kan være, at de nok ”overlever” en svær opvækst, men at nogle kører sig selv hårdt, og at de på længere sigt ”brænder ud” eller oplever at mangle redskaber til at takle voksenlivets mange forskellige opgaver, f.eks. når de selv bliver forældre. Det vil sige, at nogle børn formår at klare sig igennem barndommen, men som voksne kan føle sig udfordret.
Endelig er der selvfølgelig også nogle, der ikke i så høj grad mærker alkoholproblemerne i familien, måske fordi alkoholproblemerne ikke har fået lov at fylde så meget, måske fordi der er en forælder, der kompenserer for det. Måske fordi alkoholproblemerne først er begyndt sent i familiens liv. Og der kan være mange flere grunde.
Du kan læse mere om mestring og modstandsdygtighed her på siden.